Digitaliseringskonsulent til tværgående forandringer i Vejle Kommune
Digitalisering i en kommune handler sjældent om teknologi alene. Det handler om arbejdsgange, faglighed og mennesker – og om at få nye løsninger til at fungere i en travl hverdag.
I Digitalisering & IT i Vejle Kommune arbejder vi derfor ikke kun med at implementere systemer. Vi arbejder med at få den digitale transformation til at ske. Vores opgave er at understøtte og drive den digitale transformation gennem forandringsledelse, projektledelse og digitalisering, så medarbejdere og borgere oplever konkrete forbedringer.
Vi søger en digitaliseringskonsulent, der vil være med til - ikke bare at implementere – men at flytte organisationen sammen med os.
Om jobbet
Som digitaliseringskonsulent bliver du både rådgiver og projektleder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledere og fagområder om at afklare behov, udfordre eksisterende arbejdsgange og sikre, at løsningerne faktisk bliver anvendt i praksis.
Mange af vores projekter går på tværs af flere forvaltninger med forskellige behov og prioriteringer. En vigtig del af rollen er derfor at skabe fremdrift og fælles retning – også når løsningerne kræver ændringer i vante arbejdsgange.
Du får en rolle med stor kontakt til både fagchefer, ledere og nøglemedarbejdere, og du skal kunne navigere i en organisation med mange interesser og perspektiver.
Eksempler på opgaver
Du og dine kollegaer arbejder blandt andet med:
- værgående digitaliseringsprojekter fra afklaring til forankring i driften
- Rådgivning om organisering, arbejdsgange og digital understøttelse
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg, projektbeskrivelser og analyser
- Implementering og organisatorisk anvendelse af nye løsninger som eksempelvis generativ AI (governance, datasikkerhed og anvendelse i praksis)
- Initiativer under de fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategier
En del af arbejdet består i at omsætte overordnede strategier til konkrete projekter og opgaver, der skaber den forandring vi sigter mod. Det kræver både vedholdenhed og evne til at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i organisationen.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Digitalisering og Data, hvor vi arbejder tæt sammen, så både IT, databeskyttelsesteamet og forvaltningerne spiller godt sammen. Vi er i dag 7 digitaliseringskonsulenter med forskellige faglige baggrunde, og vi prioriterer sparring højt – både fagligt og i forhold til de organisatoriske udfordringer, vi møder. Det styrker vores samarbejde ud i organisationen, når vi omsætter den digitale transformation til varige løsninger.
Digitalisering er et ledelsesmæssigt prioriteret område i Vejle Kommune. Digitalisering & Data er et sted, hvor vi ikke nøjes med at følge udviklingen – vi er med til at forme den. Vi tester nye muligheder, udfordrer eksisterende arbejdsgange og skaber rammer for, at digitalisering giver reel værdi i praksis. Det gælder i hele spektret mellem AI og fælleskommunale løsninger og infrastruktur.
Samtidigt har vi et stort ansvar for informationssikkerhed og databeskyttelse. Vi ser det som vores opgave at hjælpe fagområderne videre og finde løsninger, der både er sikre og kan fungere i praksis.
Vi forestiller os, at du
- tager initiativ og skaber fremdrift – også når vejen ikke er helt lagt på forhånd.
- har flere års erfaring med digitalisering, udvikling eller organisatorisk implementering
- har arbejdet i en politisk styret organisation – fx kommune, region, stat eller en større organisation med mange interessenter
- kan drive opgaver selvstændigt og samtidig skabe samarbejde omkring dig
- kan omsætte komplekse problemstillinger til noget, ledere og medarbejdere kan handle på
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Det afgørende er, at du kan skabe fremdrift og få løsninger til at fungere i praksis.
Vi lægger især vægt på, at du
- kan opbygge tillid og relationer på tværs af fagområder
- trives i samarbejdet med både ledere, specialister og drift
- kan facilitere processer og skabe retning i fælles forløb
- kommunikerer klart – også når budskaberne er svære
- arbejder struktureret og følger op
Vi tilbyder
- en rolle med reel indflydelse på løsninger og retning – ikke kun gennemførelse af projekter
- stor selvstændighed i opgaveløsningen
- faglig sparring i et erfarent team
- en organisation hvor digitalisering prioriteres ledelsesmæssigt
- mulighed for at arbejde både med strategi og praksis
Om os
Vejle Kommune er som landets femte største kommune en stor organisation med 11.000 ansatte. Vi har et højt aktivitetsniveau og er kendetegnet ved vækst gennem flere år.
Digitalisering & Data med 20 medarbejdere er en del af Vejle Kommunes fælles Digitalisering & IT, der er placeret i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Du møder en afdeling, hvor der er en høj grad af frihed og mulighed for medindflydelse, samt personlig og faglig udvikling.
Afdelingen er fagligt og socialt velfungerende og forventningen er, at alle bidrager til det positive arbejdsmiljø.
Ansøgning
Fortæl os gerne, hvad der motiverer dig for netop denne stilling, og giv gerne et eksempel på en opgave eller et forløb, hvor du har været med til at skabe organisatorisk forandring – ikke kun implementere en løsning.
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos Digitaliserings- og IT chef Brian Slot, mobil: 51 77 07 89 eller mail: brisl@vejle.dkk, eller koordinator Jens Lund Grindsted, mobil: 24 91 40 96 eller mail jelgr@vejle.dk
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere personalekonsulent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 17 februar og udløber 11 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Brian Slot +4551770789
Lignende jobs
Udviklingskonsulent til Vækst, Teknik & Fællesskab – AI, strategi & mennesker
Afdelingsleder, IT-support Vejle Kommune
Administrerende direktør - Jansson Alarm i Vejle
Projekt- og eventkoordinator til Vejle Erhverv i Vejle
Digitaliserings- og projektkonsulent til Senior- Sundhed og Fritidsforvaltningen