Direktør for Børn, Unge og Kultur
Vil du stå i spidsen for udviklingen af et samlet børn-, unge-, familie-, kultur- og fritidsområde i en kommune i vækst, og samtidig være med til at skabe stabilitet, retning og helhedsorientering i en organisation med høje ambitioner?
Middelfart Kommune er en attraktiv kommune med stigende tilflytning, stærke lokalsamfund og kort vej fra beslutning til handling. Vi søger nu en direktør, der kan samle og videreudvikle Børn, Unge og Kultur i tæt samspil med politikere, direktion, ledere og medarbejdere.
Stillingen rummer et betydeligt ledelsesmæssigt ansvar og en særlig mulighed for at præge udviklingen af hele området i de kommende år. Du tiltræder i en fase, hvor organisationen skal konsolideres, tilliden styrkes, og fundamentet for fremtidig udvikling lægges.
Topleder der sikrer stabil drift og sætter ambitiøs retning
Som direktør bliver du medlem af kommunens direktion og får det overordnede ansvar for drift, udvikling og økonomi på et område med godt 800 mio. kr. i budget og ca. 1.700 medarbejdere.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Sikre professionel politisk betjening og sikker implementering af politiske beslutninger
- Skabe stabil drift, tydelig retning og høj faglig kvalitet på tværs af skole-, dagtilbuds-, familie-, kultur- og fritidsområdet samt sikre økonomisk styring og bæredygtige løsninger
- Opbygge og samle et stærkt chefhold, herunder ansættelse af ny skolechef og dagtilbudschef og skabe ro, tillid og engagement gennem synlig og nærværende ledelse
- Styrke samarbejdet på tværs af organisationen og understøtte en fælles ledelseskultur med helhedsorienteret ansvar for fælles målgrupper
I dit arbejde med og ansvar for Kultur og Fritid spiller samarbejdet med civilsamfund og foreningsliv en central rolle i at skabe stærke fællesskaber og gøre Middelfart til et attraktivt sted at leve og arbejde.
Din baggrund
Vi søger en erfaren og relationsstærk topleder, der kan kombinere strategisk udsyn med sikker drift og tydelig ledelse.
Vi forventer, at du:
- Har relevant videregående uddannelse suppleret med lederuddannelse
- Har solid erfaring med ledelse af ledere i en større og kompleks organisation
- Har dokumenteret erfaring med politisk betjening i en politisk styret organisation
Erfaring fra børn-, unge-, familie-, kultur- eller andre velfærdsområder er en fordel, men vigtigst er din ledelsesmæssige tyngde, dømmekraft og evne til at lykkes i en politisk kontekst.
Som leder er du tydelig, handlekraftig og samarbejdende. Du skaber tillid, kommunikerer åbent og formår at samle organisationer om fælles mål, også når opgaverne er komplekse og bevågenheden høj.
Yderligere informationer
Spørgsmål til stillingen eller organisationen kan rettes til kommunaldirektør Steen Vinderslev, Middelfart Kommune, på telefon +45 6020 5050 eller til konsulenterne fra Mercuri Urval, Line Renate Hanssen, på telefon +45 5167 1340 eller Jesper Lund på telefon +45 4045 3435.
Arbejdssted i Middelfart. Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen besættes efter cheflønaftalen og efter konkret forhandling.
SØG STILLINGEN HER: Direktør for Børn, Unge og Kultur
OBS. Rekrutteringen varetages af Mercuri Urval
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Jobbet er placeret i Middelfart kommune, Region Syddanmark. Se flere direktør jobs i Middelfart eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 5 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Direktør til Studievalg Danmark i Odense