Direktør for Sociale Indsatser, Kultur og Erhverv i Rudersdal Kommune
Direktør / Rudersdal Kommune / ledelse / strategi / sundhed / Fuldtid / Chef / Fuldtid
Hvis du mestrer balancen mellem at være leder og menneske i lederrollen, er ordentlig og autentisk i din ledelsesstil og samtidig evner at styre og prioritere de mange komplekse opgaver, så er du måske vores nye direktør.
Om jobbet
Du får direktøransvar for områderne Sociale Indsatser, Kultur og Erhverv, Sundhed og Forebyggelse samt seks frisatte Plejehjem. Direktørjobbet er et bredt favnende og attraktivt chefjob med et stærkt fokus på fremtidens velfærdsomstilling.
Du bliver en del af en enhedsdirektion, hvor der er en god og uformel tone, og hvor vi som et samlet hold hjælper hinanden med at lykkedes og sammen tager ansvar for fællesskabet. Vi har hver vores faglige kompetencer og vil vægte en kandidat, der kan supplere os med formelle kompetencer eller erfaring indenfor strategisk kommunikation.
Direktionen har ansvaret for udvikling af den overordnede strategiske ledelse af den samlede organisation og fungerer som sparringspartner for borgmester og udvalgsformænd.
Du skal understøtte det igangværende arbejde med at skabe resultater på tværs af organisationen, hvor stærkere faglige fællesskaber skal styrke kvaliteten i opgaveløsningen og skabe effektiviseringer. Den daglige drift skal forenes med et stærkt borgersyn, hvor udfordringer takles i fællesskab, og hvor vi altid søger efter at gøre det bedre. Vi er stolte af vores organisation og de mange dygtige medarbejdere, der hver dag leverer service til kommunens mange borgere inden for alle områder. Og vi er optagede af fortløbende at sikre den gode drift og udvikling af alle fagområder.
Det er områder med stor kompleksitet og i den kommende tid er de største opgaver:
- Vi skal være endnu bedre til at inddrage borgerne og det aktive civilsamfund skal i højere grad bringes i spil indenfor velfærdsområderne.
- Sundhedsreformen skal omsættes til praksis og der skal sikres sammenhæng til det regionale sundhedsvæsen.
- Hjemmeplejen har netop gennemgået en større omorganisering, hvor der er etableret tre nye distrikter, hvorfor det primære fokus er at stabilisere de nyeteams og sikre borgerne den rette hjælp i rette tid.
- Den nye ældrelov skal implementeres i tæt samspil med borgere, medarbejdere og ledere.
- Vedbækfundene er pt. etableret som et midlertidig pop-up museum og der skal udarbejdes en plan for finansiering og planlægning for det nye permanente museum.
- Vi har et rigt foreningsliv indenfor idræt, kultur og civilsamfund. Der er en politisk beslutning om at udarbejde en ny civilsamfundsstrategi i tæt samspil mellem politikere og civilsamfund.
Du kan få et mere nuanceret indblik i de områder, som vores politikere ønsker der prioriteres, ved at læse deres forståelsespapir: https://rudersdal.dk/nyheder/de-politiske-brikker-er-paa-plads-rudersdal-klar-til-ny-valgperiode
Din profil
Du er en erfaren leder, har forvaltningsforståelse og kan dokumentere resultater fra en politisk styret organisation herunder inden for driftstunge områder.
Du har stærke kommunikative, analytiske og relationelle kompetencer og er dygtig til at navigere i krydsfeltet mellem politiske prioriteringer og borgernes berettigede høje forventninger. Det kræver, at du har et blik for og en forståelse for processen; at sagerne startes på den rigtige måde, at forskellige perspektiver forenes, og at de gode historier bliver fortalt.
Du må meget gerne have sundhedsfaglig indsigt eller et kendskab til de store velfærdsområder koblet med en forståelse for civilsamfundets dynamikker. Du kan se helheder og skabe synergier mellem frivillighed, kultur, psykosocial indsats, ældrepolitik og erhvervsudvikling og har erfaring med partnerskaber.
Du udviser tillid, giver plads og er relationsskabende. I din fremtoning er du nærværende, dialogorienteret og en teamplayer. I dine ord og handlinger er du ærlig og troværdig og evner at træffe velovervejede og strategiske beslutninger, som du tager ansvar for. Du kan balancere at stå ved dine værdier samtidig med, at du giver plads og træder til side, når det kræves – også når det kan være svært eller upopulært. Dertil er du åben og nysgerrig og har mod til at tænke ud af boksen, udfordre og finde nye veje i samarbejde og med respekt for andre.
Derfor skal du vælge os
Rudersdal Kommune er en spændende og attraktiv arbejdsplads i en levende kommune med høje ambitioner. Der er højt til loftet og det må gerne være både meningsgivende og sjovt at gå på arbejde. Rudersdal Kommune er i gang med en spændende organisationsudvikling omkring fremtidens service og administration; et tættere strategisk samspil mellem områder og enheder, synlig ledelse, styring og samarbejde er kvaliteter, som understøtter samspillet med borgere, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere. Det kræver legitim ledelse og velbegrundede beslutninger. Lederne er kompetente og engagererede; ledelsesrummet er stort; medarbejderne er fagligt dygtige og dedikerede med stort medansvar.
Du kan læse mere om Rudersdal Kommune her Fakta og organisering | Rudersdal Kommune samt politikker og planer her: Politik og indflydelse | Rudersdal Kommune herunder blandt andre vores Idrætspolitik og vores Sundhedspolitik.
Om os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” her.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til chefaftalen.
Start den 1. april 2026 eller snarest muligt.
Ansøgning, samtaler og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.
Vi forventer at holde samtaler som følger:
- Første samtalerunde holdes mandag den 26. januar 2026
- Anden samtalerunde holdes torsdag den 5. februar 2026
Der skal påregnes tid til test m.m. mellem de to samtaler.
Rekrutteringen varetages i samarbejde med Lead with Joy. Yderligere oplysninger fås hos rekrutteringskonsulent Joy Torpdahl på telefon 5044 1646, kan træffes i ugerne 51, 2, 3 eller Kommunaldirektør Birgitte Lundgren på telefon 7268 1060, kan træffes i ugerne 2 og 3. Hos Joy kan du fortroligt – hvis du ønsker det - få en foreløbig vurdering af dit match med stillingen.
Jobbet er i Region Hovedstaden i Rudersdal kommune, se flere Direktør jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 15 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Birgitte Lundgren dgrayuramosbilurodriguezdennis@garciarudersdalcox.dk +4572681060
Lignende jobs