DRIFTSANSVARLIG TIL MIO TAKE-AWAY PIZZERIA
Vil du have ansvar for den daglige drift af 1 og snart 2 take-away pizzeria med højt tempo og store volumener i tæt samarbejde med både ledelse, pizzabagere og front of house? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Mio & Waldorf Group
Mio er et take-away pizzeria under Waldorf Group, hvor vi dagligt arbejder med højt tempo og høj volumen og producerer mellem 400 og 700 pizzaer. Vi har fokus på godt håndværk, velsmag og effektiv drift.
Waldorf Group driver 11 steder fordelt på take-away, food halls og restauranter. Vi går på arbejde for at skabe madoplevelser for alle – uden alt for mange dogmer, men altid med fokus på godt håndværk, velsmagende mad og gæsteoplevelsen. Vores mission er at skabe steder, hvor gæsten altid får god mad til prisen, i pæne rammer og med god service.
Vi er en virksomhed med højt til loftet, højt tempo og stort fokus på gæsteoplevelsen.
Om jobbet
Som Driftsansvarlig hos Mio er du en central del af den daglige drift sammen med den daglige leder for pizzabagerne. I driver vores 2 Mio forretninger sammen, med henblik på ansvar og opgaver. Du er i driften størstedelen af tiden, sikrer overblik i travle perioder og er med til at få hverdagen til at fungere for både team og gæster.
Du arbejder tæt sammen med ledelse og har ansvar for den daglige drift og at vi når vores økonomiske målsætninger. Stillingen er en del af udvidelsen af den daglige ledelsesdrift i forbindelse med åbningen af endnu en Mio-forretning ultimo marts.
Dine opgaver
- Aktiv deltagelse i den daglige drift i et højvolumen take-away pizzeria
- Sikre godt ordre- og produktionsflow mellem FOH og pizzabagere og produktion.
- Betjening af gæster samt håndtering af POS/kasse og take-away ordre via egen app.
- Planlægge og afvikle daglig drift i samarbejde med den daglige leder for pizzabagerne
- Fordele opgaver på vagter og sikre klare arbejdsgange, hygiejne og egenkontrol
- Ansvar for vagtplaner, budgetopfølgning og KPI’er i samarbejde med ledelsen
- Følge driftsomkostninger og bidrage til optimering af processer
- Medvirke til stabil drift og implementering af arbejdsgange
Hvem er du?
- Du har gerne erfaring fra restaurant-, take-away- eller fastfood-branchen
- Du trives med ansvar og arbejder bedst i driften
- Du har forståelse for både service, flow og økonomi
- Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i travle perioder
- Du er en holdspiller, serviceminded og løsningsorienteret
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i den daglige drift af et ambitiøst take-away-koncept
- Tæt samarbejde med både pizzabagerteam og ledelse
- En arbejdsplads i udvikling med mulighed for mere ansvar over tid
- Dygtige kollegaer og en professionel, uformel kultur
- Løn og personalegoder efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen så skriv eller send din ansøgning til nicolai@waldorfgroup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Frederiksberg kommune, Region Hovedstaden. Se flere butikschef jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 januar og udløber 28 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Nicolai Bendezu-Pedersen waltersamyewestnicolai@waldorfgrouprivashenderson.dk +4531148511
Lignende jobs
Butiksansvarlig - Take away i Holte
Butikschef søges - Friskbagt & Café i København