Driftsleder til moderne griseproduktion i Farsø
Driftsleder / Esben Dollerup / svineproduktion / dyrevelfærd / landbrugsledelse / Fuldtid / Chef / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 45.000 - 65.000 kr/md
Driftsleder til moderne griseproduktion ved Farsø
Vil du stå i spidsen for en veldrevet griseproduktion med gode resultater, klare rammer og et stærkt team?
Vi søger en engageret og fagligt stærk driftsleder, der kan sikre stabil drift og fortsat udvikling af vores to sohold.
Du får en central rolle i hverdagen, hvor du koordinerer opgaverne i produktionen og leder medarbejderne med fokus på kvalitet, dyrevelfærd og resultater.
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for 2 sohold, 1 smågriseejendom samt poltekarantæne. Opgaverne omfatter bl.a.:
- Overordnet styring af soholdene, herunder hold- og produktionsstyring
- Registrering og opfølgning på produktionsdata
- Koordinering af salg og kontakt til aftagere
- Samarbejde med dyrlæge, konsulent og øvrige samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af arbejdsplaner og sikring af medarbejdernes kompetencer
- Oplæring og introduktion af nye medarbejdere
Du deltager også i det praktiske arbejde, fx:
- Inseminering, flytning af grise og daglig drift
- Mindre reparationer
- Ferieafløsning
Weekendvagt efter aftale – ingen faste vagter.
Arbejdspladsen
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, tydelig kommunikation og høj faglighed.
Vores drift er kendetegnet ved:
- Fokus på dyrevelfærd, lovgivning og god etik
- Gensidig respekt – uanset baggrund
- En kultur, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden
Alle medarbejdere mødes dagligt til formiddagskaffe, og én gang om ugen afholder vi fælles tavlemøde for koordinering og opfølgning.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med driftsledelse i sohold
- Brænder for griseproduktion og for at skabe stabile og gode resultater
- Taler dansk og engelsk
Vi tilbyder
- Jobstart efter aftale. Vi har tid til at vente på den rette
- Løn efter kvalifikationer
- Et job med udviklingsmuligheder og tæt sparring med ejer
- En moderne virksomhed med gode kolleger og klare værdier
Om produktionen
Griseproduktionen er fordelt på 3 ejendomme,der ligger inden for radius af 1 km
- Ejendommene er beliggende på Fredborgvej og Torupvej, 9640 Farsø
- 2 soejendomme med henholdsvis 800 og 500 søer
- I alt 1.300 årssøer
- Årligt salg af ca. 40.000 stk. 30 kg grise og 10.000 stk. 7 kg grise til faste danske aftagere
- 14-dages holddrift, forskudt mellem de to soejendomme
- Gode produktionsresultater
- Indkøb af polte
- Færdigfoder på én ejendom – hjemmeblanding med tilskudsfoder på to
- Stalde, der løbende er udbygget og renoveret
- 9 medarbejdere
Kontakt
Ansøg via link eller send mail til mht@agillix.dk for yderligere info
Jobbet er i Region Nordjylland i Vesthimmerlands kommune, se flere Driftsleder jobs i Vesthimmerlands eller Region Nordjylland
Oprettet 19 december og udløber 1 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Holst Thygesen mhtvoliverxjacksonstephanieadams@carterkempagillix.dk +4521282218