Drøm om at skabe børneliv i Dronning Louise Børnehave i København

Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / småbørn / pædagogisk / gruppeaktiviteter / børnehave

Kom og vær med i vores fantastiske børnehave!

Dronning Louise søger en uddannet pædagog til vores stærke arbejdsfællesskab.

Vi har to pædagoger og en pædagogmedhjælper på alle stuer, og ancienniteten i medarbejdergruppen er i gennemsnit ni år. Vi er en god blanding af både erfarne og mindre erfarne pædagoger, og det samme gør sig gældende for vores medhjælpere. Flere af de studerende, der har været i praktik i huset, har været rigtig glade for at være her og søger tilbage hertil efter endt uddannelse, blandt andet pga. det gode arbejdsmiljø.

Kom og vær medskaber af vores gode arbejdsmiljø, hvor glæde og gode samarbejdsevner er en selvfølge. Hos os lægger vi vægt på et sundt arbejdsmiljø præget af god dialog, nysgerrighed på egen og andres praksis samt tillid, ærlighed og humor. Vi hjælper hinanden på tværs – både i den almindelige hverdag, og når det brænder på. Med vores faglighed og refleksioner over vores pædagogiske praksis, skaber vi sammen de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling.

Børnene og deres forældre
Det er væsentligt for os, at børnene i Dronning Louise har en tryg hverdag med nærværende engagerede voksne, der med respekt for det enkelte barns udvikling, møder dem anerkendende og støtter dem i at udvikle et godt og solidt selvværd.

I vores aktiviteter og hverdag tager vi udgangspunkt i børnenes spørgsmål og interesser, og gennem deres nysgerrighed understøtter vi, at de i leg og fælles aktiviteter bliver aktive deltagere i deres egen læring.

Vi deler børnene op i mindre grupper i vores daglige pædagogiske arbejde for dermed at give plads til, at børnene sammen med en nærværende voksen kan fordybe sig i en aktivitet/leg, hvor børnene oplever at være fælles om noget. Vores erfaring er, at små grupper skaber en optimal ramme, hvor samspil mellem børnene kan udfolde sig, og blive understøttet af en voksen.

Vi har en forældregruppe, der aktivt bakker op om børnefællesskaberne og bidrager til et trygt og udviklende miljø for børnene. Forældrene udviser stor forståelse for personalets faglighed og anerkender den vigtige rolle, personalet spiller i deres børns hverdag. Vi har et samarbejde med forældrene, der er præget af åbenhed, respekt og fælles engagement for børnenes bedste.

Om dig
Du møder børnene, forældrene og dine kollegaer med smil, imødekommenhed og engagement, og du fremstår autentisk med dit positive og medmenneskelige livssyn. Du tager initiativer og arbejder selvstændigt og struktureret, og du bringer din faglighed i spil.

Sammen med dine kollegaer er du vedholdende i at sætte en pædagogisk retning med fokus på faglighed og børneperspektivet. Faglig udvikling er en drivkraft i dit pædagogiske virke, og du ser værdien at udvikle fælles og egen praksis blandt andet via sparring med både dine kollegaer og din leder. Du skaber nærvær og udvikling for børnene, der tager udgangspunkt i deres nysgerrighed og interesser.

Du er god til at formulere dig på dansk i skrift og tale.

Om os
Dronning Louise er en del af Klynge C Indre By/Østerbro (IBØ C). Dronning Louise består af en vuggestueafdeling, Kejser Kål og børnehaveafdeling, Kong Gulerod. Børnehaven har en skovbus, som vi kører på ture med.

Dronning Louise ligger centralt på Østerbro og deler bygning og legeplads med andre af klyngens institutioner. Det er nemt at komme hertil, da vi ligger blot en lille gåtur fra Østerport Station. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Sammen med resten af klyngen deltager vi i et femårigt forskningsprojekt 'Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner' (NAVADA). Sammen med forskere fra Københavns Professionshøjskole skal vi systematisk undersøge, hvad der skaber de bedste science pædagogiske lege- og læringsmiljøer, og det har du mulighed for at få en aktiv rolle i.

I Dronning Louise arbejder vi ligeledes med, hvordan vi kan understøtte natur, science og matematisk opmærksomhed i hverdagen blandt andet i vores fysiske rammer og pædagogiske tilgang. Du skal derfor have lyst til at følge børnenes nysgerrighed og undren og være undersøgende sammen med børnene. Mere information og podcast kan du finde her

Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, det kan forhandles. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Mere information
For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Dorte Tranto på 21 79 21 74.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senst fredag den 21. november 2025
Vi afholder samtaler løbende.

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i København eller hele Region Hovedstaden