E-mail Marketing Lead Specialist
Vil du være med til at vækste nogle af Danmarks mest ambitiøse e-commerce forretninger?
Lige nu søger vi nemlig en E-mail Marketing Lead Specialist, der bliver en del af et af Danmarks bedste marketingbureauer med speciale i e-commerce.
Du vil være vores spydspids inden for e-mail marketing, tage ansvaret for vores produkt, processer og være den faglige frontfigur i forbindelse med indsalget af e-mail marketing til vores kunder.
Derudover vil du få din egen portefølje af ambitiøse kunder, der læner sig op ad din ekspertise til at vækste deres forretning.
Som vores nye E-mail Marketing Lead Specialist skal digitalt blod naturligvis pumpe i dine årer.
Vores kunder er typisk E-commercers primært i kombination med Shopify og Klaviyo.
Du vil få ansvaret for at definere, hvordan wemarkets e-mail marketing ydelse skal sættes sammen, så det skaber mest mulig værdi for vores kunder og os som bureau.
Det vil sige platforme, strategier, dataindsamling, rapportering og ikke mindst oplæring af de andre i teamet i netop dette.
Som Lead vil du også være den faglige frontfigur, når flere kunder skal have wemarkets e-mail marketing. Det betyder at du i samarbejde med vores kommercielle team, vil definere hvilket "tilbud" vores kunder skal præsenteres for. Du kan også forvente at være med på en del pitches sammen med vores kommercielle team.
Dine 3 vigtigste arbejdsopgaver:
- Kundeopgaver og kundesamarbejde:Du er med til at definere dine kunders e-mail marketing strategi og indsatserne for at eksekvere på strategien. Alt sammen med det formål at hjælpe kunden med at nå sine vækstmål. Ligeledes er det dig, der er eksperten og dine kunder elsker dine input. Derfor har du også ansvaret for at afholde løbende statusmøder med dem, hvor I gennemgår resultater og forventningsafstemme indsatser fremadrettet. Denne arbejdsopgave fylder ca. 60% af din arbejdsuge.
- Produktudvikling:Som Lead er det din opgave at definere, hvordan wemarkets e-mail marketing ydelse skal sættes sammen. Du definerer tools, ways of work, frameworks, guides og processer samt oplærer dine e-mail kolleger så wemarkets e-mail marketing ydelse bliver blandt Danmarks bedste - til fordel for vores kunder. Denne arbejdsopgave fylder ca. 20% af din arbejdsuge - men forventeligt mere i starten af din ansættelse.
- Udbrede e-mail marketing ydelsen:Vi får løbende henvendelser fra nye potentielle kunder, og en del af vores eksisterende er også interesseret i at investere i e-mail marketing. Her vil du hjælpe det kommercielle team med det faglige indhold i deres pitch-deck. Derudover vil du også ofte være med til at pitche for kunden sammen med det kommercielle team. Denne arbejdsopgave fylder ca. 20% af din arbejdsuge.
Hvorfor skal du søge? What''s in it for me?
- En rolle hvor du arbejder i dybden med e-mail marketing og udvikler din forretningsforståelse, som gavner den produktudvikling, du får ansvaret for.
- Stort fokus på din udvikling og trivsel. Vi har udviklingssamtaler hver måned. Det har vi for at understøtte din udvikling (både personligt og fagligt) bedst muligt, og for at skabe et rum hvor man kan dele, hvad der fylder og hvad man har på hjerte. Det mener vi er vigtigt, for at man kan trives og udvikle sig bedst muligt.
- Frihed under ansvar forstået - Man skal drive sin kunde, som var det sin egen virksomhed. Derfor er der også meget frihed i, hvordan man driver sine kunder.
- Gode kolleger, hvor vi gerne vil være sociale sammen. Vi har f.eks. en løbeklub, padelklub og golfklub, som man kan deltage i. Derudover arbejder vi ud fra Garudas personprofiler, så vi kender hinandens profil og på den måde kan styrke vores kommunikation.
- Du kommer til at sidde med egne kunder. Vi vil bestræbe os på, at du kommer til at arbejde så meget som muligt, med det du holder af, for vi ved at mennesker gør det bedst, når de gør det, de er gode til. Når det er sagt, er du aldrig alene! Du bliver nemlig en del af et fællesskab med 40 andre marketing-entusiaster, som altid er klar til at hjælpe og give sparring.
Vores forventninger til dig:
Vi tror på, at samspillet af kompetencer skaber den værdifulde helhed.
Så kan du vinge et par af punkterne af, så tøv ikke med at ansøge, hvis du er motiveret. Vi kan lære dig det hele!)
- 2+ års erfaring med e-mailmarketing i en e-commerce kontekst, fx Klaviyo, Active Campaign, MailChimp, el. lign.
- Du bruger AI værktøjer til dagligt, til at være effektiv og levere kvalitet.
- Du er ambitiøs, opsøgende og elsker at lære nyt.
- Du forstår at et højt niveau af kundeservice er essentielt i et tæt samarbejde med kunderne.
- Du er sprogligt kreativ, er en stærk formidler og forstår at kommunikere til mange forskellige brancher.
- Du har en høj grad af forretningsforståelse og et kommercielt mindset.
Det vil være en fordel, hvis du har forståelse for:
- Deliverability, DMARC og SPF.
- API kald, webhooks m.m.
- Tracking.
- Salgspsykologi og adfærdsdesign
Erfaring er vigtig, men vi tror på at viljen til at lykkes er vigtigst. Hvis du derfor ikke kan sætte flueben ved alle punkterne, hører vi stadig meget gerne fra dig.
Ligesom os, tror du på, man kommer længst med:
- Ærlighed og ordentlighed
- At yde stor service og gå langt for kunder
- At hjælpe kollegaer
- At kommunikere tydeligt
Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte vores COO, Anders Jessen, på mail wrightanthonybowmancarlosaj@wemarkethendersonweaver-ramirezsampson.dk, og ønsker du at søge stillingen, skal du blot klikke på "ansøg" herunder.
Vi vil gerne frabede os den motiverede ansøgning.
Hvis du har et opdateret CV, så send det. Ellers så send et link til din LinkedIn profil.
I stedet må du gerne beskrive en case med e-mail marketing, som du er virkelig stolt af - hvorfor?
Ligeledes, beskriv en case (marketing- eller et kundesamarbejde), hvor du måske fandt ud af, at du kunne have gjort noget anderledes. Hvad ville du have gjort? Bare få linjer til hver case.
Arbejdssted: Ikast (Gratis parkering og tæt på togstationen). Vi vil dog helst at arbejdsstedet som udgangspunkt er på kontoret af hensyn til kultur, kollegaskab og sparringsmuligheder. Tid: Fuldtid Opstart: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rigtige Kontaktperson: Anders Jessen - tlf: 25 36 89 99 // wrightanthonybowmancarlosaj@wemarkethendersonweaver-ramirezsampson.dk
Rekrutteringsproces: Vi ved du er spændt på at få svar på din interesse i stillingen, derfor prøver vi selvfølgelig at kigge det tilsendte igennem hurtigst muligt. Her vil du enten få afslag eller få mulighed for et 15 minutters onlinemøde. Hvis vi fortsat synes, du kunne være et match for os, vil du blive inviteret til en samtale.
Her vil det være Anders og (din måske kommende leder) Julie Bjerre som deltager. Alle kandidater der har været til fysisk samtale vil få mundtlig afslag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Lidt om wemarket
Vi tror på, at vores tilgang til kundesamarbejde - og det værdisæt, vi går til opgaverne med - er opskriften.
Det vigtigste for os er vores kunders forretningsmæssige succes.
Det kræver ofte, at vi siger nej til opgaver, som ikke giver mening.
Det kræver ligeså ofte, at vi er ærlige og insisterende, når vi har noget på hjerte.
Ærlighed er derfor en kerneværdi i wemarket. Når vi kombinerer vores faglighed, viden og erfaring med vores kunders målsætninger, produkter og strategi i en ærlig dialog, er der ikke grænser for, hvad vi kan nå sammen.
Vores værdimæssige tilgang har for flere hundrede virksomheder vist sig at være en rigtig god katalysator for succes.
Vi kalder det for et digital marketingbureau med speciale i 0% bullshit.
Vi er ambitiøse - også på vores kunders vegne
Vi har en mission om, at være det mest anbefalelsesværdige bureau i verden til at afsætte fysiske varer online.
Derudover er vores vision, at have en andel i hver transaktion af fysiske varer online.
Enten gennem direkte kundesamarbejder eller gennem inspiration til branchen.
Vil du vide mere om wemarket?
Læs blandt andet historien om, hvorfor vores stifter, Thomas Haurum, valgte at starte wemarket.
Det har noget at gøre med en dårlig oplevelse og en ambition om at tingene må kunne gøres bedre.
Jobbet er placeret i Ikast-Brande kommune, Region Midtjylland. Se flere marketingchef jobs i Ikast-Brande eller Region Midtjylland.
Oprettet 31 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anders Stokholm Jessen wrightanthonybowmancarlosaj@wemarkethendersonweaver-ramirezsampson.dk
Lignende jobs
E-mail Marketing Specialist - E-commerce Bureau
Marketing-trainee søges til spændende job i større eksport‑webshop i Skive
Vi søger E‑commerce salgselev til vores Zalando Marketplace afdeling
Digital Commerce Strategist til udviklingshus i vækst