Eksterne lektorer inden for det digitale område

Erhvervsakademi København S/I / Uddannelse / digital udvikling / UX/UI-design / IT-sikkerhed / Deltid / Vikar / Deltid

Erhvervsakademi København søger eksterne lektorer indenfor det digitale område

Har du stærke kompetencer inden for digital udvikling og solid erfaring med emnet i praksis? Har du lyst til at formidle din viden og være med til at klæde fremtidens digitale-medarbejdere på til et arbejdsmarked, hvor digital udvikling er en central del af hverdagen?

Så er du måske en af vores kommende eksterne lektorer på efteruddannelse hos Erhvervsakademi København.

Om jobbet

Vi søger eksterne lektorer til vores efteruddannelsesaktiviteter. Formålet er at give deltagerne kompetencer til at varetage jobfunktioner, hvor det digitale område spiller en central rolle.

Vi leder efter dig, der:

  • Har solid viden inden for et eller flere af ovenstående områder (alt efter uddannelse):
    • Digital konceptudvikling, UX/UI-design og digitale strategier
    • IT-sikkerhed, herunder f.eks governance, systemsikkerhed, softwaresikkerhed og kryptografi
    • Softwareudvikling, systemarkitektur og/eller cloud-teknologier
    • Dataanalyse, informationssikkerhed og GDPR
    • Projektledelse i digitale udviklingsprojekter
  • Brænder for dit fag og er nysgerrig på at bringe din viden og praktiske indsigt i spil i en ny kontekst – til gavn for de studerende
  • Formidler komplekse emner på en klar, letforståelig og engagerende måde til forskellige målgrupper
  • Har gode digitale kompetencer og interesse for, hvordan digitale værktøjer kan understøtte læring
  • Trives i rollen som facilitator, hvor du hjælper andre med at udvikle sig
  • Har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Har faglig erfaring, der kan godkendes til undervisning på akademi og/eller diplom-niveau

Det er et krav, at du arbejder aktivt med det digitale område i din daglige praksis.

Om os

Den 1. juli 2025 blev Cphbusiness og KEA samlet i Erhvervsakademi København (EK) – hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Sammenlægningen har skabt et stærkere grundlag for faglighed, kvalitet og udvikling på tværs af uddannelserne.

I området Marked ligger enheden Efteruddannelse, som udbyder akademi- og diplomuddannelser samt skræddersyede kompetenceforløb til virksomheder og kommuner. Enheden består af ca. 55 faste medarbejdere og en stor gruppe eksterne undervisere.

Som ekstern lektor bliver du en del af et engageret fagmiljø og samarbejder tæt med Erhvervsakademi København. Du kan have op til 500 timer (forberedelse, undervisning og eksamen) om året.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker for en flerårig periode.

Din daglige arbejdsplads er på en af EK’s lokationer i København, Lyngby eller Hillerød. Der kan også være aktiviteter hos virksomheder eller andre samarbejdspartnere, oftest på Sjælland. Undervisningen foregår typisk om dagen mellem klokken 09.00 og15.00 og om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved afvikling af forberedelsestimer.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Kontakt Chef for efteruddannelse Helle Bro-Nielsen på david82hbryphillipsswilkins@ekduran-mcintoshwallace.dk eller 30 82 02 08

Sådan søger du

Send os din ansøgning og dit CV samt relevante uddannelsesbeviser via Ansøg-knappen. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte dokumenter, kan du medbringe dem til samtalen.

Ansøgningsfrist: søndag 1. marts 2026 
Samtaler: Afholdes løbende 
Tiltrædelse: Til efterårssemesteret 2026

På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Oprettet 6 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helle Bro-Nielsen +4530820208

Lignende jobs