Eksterne Lektorer søges til Sociologi ved KU

Ekstern Lektor, Samfundsvidenskab / Uddannelse / sociologi / universitetsundervisning / dansk

På Sociologisk Institut ved Københavns Universitet søger vi en eller flere eksterne lektorer til besættelse til 1. februar eller snarest derefter.

Stillingens indhold

Stillingen som ekstern lektor indebærer planlægning og gennemførelse af undervisning på bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi. Endvidere kan stillingen omfatte vejledning af studerende i forbindelse med bacheloropgaver og kandidatspecialer.

Undervisning og vejledning planlægges løbende under hensyntagen til øvrige ansættelsesforpligtelser. Der kan ikke garanteres undervisning eller vejledning i hvert semester.

Kvalifikationskrav
For at søge stillingen skal du som minimum have:

  • Relevant kandidatgrad og
  • Relevant praksiserfaring* på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

*Relevant praksiserfaring: Krav om indgående, aktuel viden om faget/fagområdets anvendelsesmuligheder opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Derudover vægter det positivt, at du har:

  • Erfaring med at undervise i sociologiske emner, teorier eller metoder på universitetsniveau
  • Anvendelse af sociologi i relevant faglig praksis og dermed kunne bygge bro mellem teori og praksis

Det forventes, at ansøgeren kan varetage undervisning på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse som underviser sker efter Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Ansættelsesstart: 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Timeløn: 308,55 (November 2025-niveau)

Aflønning sker efter et takstsystem, hvor hovedparten af lønnen udbetales bagud med 1/5 i månederne september-januar og februar-juni. Resten udbetales som et engangsbeløb efter semestrets afslutning.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos studieleder Lasse S. Liebst på e-mail: matthewscottbarryjonesrichard25lsl@jones.dkholder.dksoc.ku.dkstone.dk

Ansøgning og frist:
Ansøg via linket nederst på siden senest onsdag den 3. december 2025. Følgende dokumenter skal uploades:

  • Ansøgning
  • CV
  • Bachelor- og kandidatbevis inkl. karakterudskrift

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger ansættelsesudvalget de ansøgninger, der skal sendes videre til bedømmelsesudvalget. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmerne, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Lignende jobs

Se flere Ekstern Lektor, Samfundsvidenskab jobs i København eller hele Region Hovedstaden