Engageret Ressourcepædagog til Børnenes Trivsel i Favrskov Nord

Pædagog / Uddannelse / børneudvikling / pædagogisk metode / inklusion

Dagtilbudsområdet Favrskov Nord søger ressourcepædagog
Brænder du for at sparre og vejlede personalet i vores dagtilbuds område, så børnene opnår størst mulig trivsel og udvikling? Har du lyst til at arbejde tæt på praksis og være med til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, og støtte op om de pædagogiske målsætninger og tiltag vi arbejder med i vores område? Så er du måske vores nye ressourcepædagog!

Om dagtilbudsområdet Favrskov Nord
Området består af 8 daginstitutioner, Selling Børnehus, Hadbjerg Børnehus, Skattekisten, Naturbørnehaven Bakkegården i Thorsø, Ulstrup børnehus, Thorsø Børnehus, Voldum børnehus og Børnehuset Trekløveren i Sall, der ligger geografisk spredt i den nordlige del af Favrskov Kommune. Du vil have et tæt samarbejde med 6 daglige ledere omkring de opgaver, der ligger i de enkelte huse. Derudover vil du indgå i et team med 3 andre ressourcepædagoger, hvor der er mulighed for at hente faglig sparring, omkring de opgaver du løser i den enkelte huse.

Om stillingen
Som ressourcepædagog bliver du en central faglig nøgleperson, der understøtter det pædagogiske personale i arbejdet med børn i udsatte positioner. Du bidrager til udviklingen af den pædagogiske praksis i området, samtidig med du sikrer at områdets børnesyn og værdier er den gennemgående røde tråd i alt pædagogisk arbejde.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At udarbejde og følge op på konkrete handleplaner for enkelte børn.
  • At yde vejledning ved faglige problemstillinger knyttet til børn, børnegrupper eller den generelle praksis.
  • At understøtte udviklingen af pædagogiske metoder og praksis i samarbejde med personalet.
  • At facilitere og planlægge legegrupper, sproggrupper eller motorikgrupper
  • At Vejlede ud fra RARRT-principperne
  • At Facilitere faglige refleksionsfora f.eks. på personalemøder eller LP-møder
  • At understøtte personalets pædagogiske refleksion og praksis, så det understøtter det nye børnesyn.

Indsatserne vil typisk bestå af målrettede forløb, hvor du starter nye tiltag op, deltager aktivt i praksis og evaluerer løbende sammen med personalet og den daglige leder. Målet er at skabe kompetenceopbygning sammen med personalet, der forankres i praksis og lever videre, også når du ikke er til stede.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse.
  • Er fagligt stærkt forankret i et nyt inkluderende børnesyn.
  • Har stærke relationskompetencer, og kan se værdien i dette
  • Har erfaringer med vejledning af pædagogisk personale.
  • Har en inkluderende tilgang til både børn og personale.
  • Har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og tæt på praksis.
  • Kan arbejde selvstændigt og have gang i mange tiltag.
  • Har erfaring med motorik, neuropædagogik og sprogtilegnelse
  • Har erfaring med eller interesse for ressourcepædagogisk arbejde.
  • Kendskab til RARRT, NUSSA, NEST er en fordel.
  • Har kørekort og adgang til bil.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor faglig indflydelse.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Et område med fokus på høj faglig kvalitet og udvikling i dagtilbuddene.
  • Et team af engagerede ressourcepædagoger, der støtter hinandens faglige udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ressource pædagog og daglig leder Signe Rosenkvist tlf 21 13 40 72
Ansøgningsfrist: 18. november 2025
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Favrskov eller hele Region Midtjylland