Er det dig, vi søger som uddannelsesvejleder ved UU Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune / vejledning / unge / IT / Fuldtid / Fuldtid

Har du stærke kompetencer i arbejdet med unge, og vil du være med til at sikre, at de kommer godt i gang med uddannelse eller job? Så er det dig, vi søger.

UU Ringkøbing-Skjern søger en uddannelsesvejleder med tiltrædelse 1. april 2026 i en fast stilling på 37 timer ugentligt.

UU Ringkøbing-Skjern, som består af 15 medarbejdere, dækker Ringkøbing-Skjern Kommune og vejleder unge fra 7. klasse til 10. klasse på folke- og friskoler og unge under 25 år, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse.

Vejledningen omfatter blandt andet samarbejde med elever, forældre, kommunale fagområder, folke- og friskoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Uddannelsesvejlederne ved UU Ringkøbing-Skjern er decentralt placeret på kommunens overbygningsskoler.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Uddannelsesvejledning ved kommunens specialcentre og -skoler
  • Uddannelsesvejledning for elever i ErhvervsGrundUddannelse (egu) på FGU
  • At indgå i tæt samarbejde med FGU Midt-Vest
  • At indgå aktivt i UU Ringkøbing-Skjerns arbejde bredt
  • At bruge it til blandt andet registrering og styring i vore administrative systemer

Det forventes, at du har mulighed for befordring i egen bil i jobbet.

Vi ønsker

  • Du har en ressourcefokuseret tilgang til arbejdet med de unge og besidder en stor grad af vedholdenhed og energi
  • Du har lyst til og erfaring med at arbejde med unge, som kan være udfordret enten fagligt, personligt eller socialt
  • Du har gode kommunikative evner og er motiverende og inddragende i din vejledning
  • Du har et godt overblik, er handlekraftig og er god til at strukturere dit arbejde
  • Du har erfaring med og kan samarbejde tværfagligt i den kommunale ungeindsats og med mange forskelligartede institutioner og virksomheder - hovedsageligt i Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Du har vejlederuddannelsen eller er indstillet på at tage uddannelsen umiddelbart efter ansættelse
  • Du har kendskab til grundskolen, ungeområdet og ungdomsuddannelserne
  • Du har IT-kompetencer og flair for administrativt arbejde.

Vi tilbyder dig at blive en del af UU Ringkøbing-Skjern, som er administrativt placeret på Servicecenter Videbæk, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk.

I UU har vi indbyrdes en åben og positiv kommunikation, hvor vi tager vare på hinanden. Vi sætter pris på et godt og trygt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat ved UU Ringkøbing-Skjern.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure og tidsplan

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026 ved midnat.
Ansættelsessamtalerne holdes den 23. februar 2026.

Yderligere oplysninger

Du kan indhente yderligere oplysninger i perioden 28. januar til 6. februar 2026 hos UU Ringkøbing-Skjern ved UU-leder Pia Krogh på 3076 1667.

Du kan læse mere om UU Ringkøbing-Skjern på https://uu.rksk.dk

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Oprettet 28 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pia Krogh +4530761667

Lignende jobs