Jurist til Dagtilbud og Undervisning i Videbæk

Jurist · Ringkøbing-Skjern ·
Ringkøbing-Skjern Kommune / juridik / forvaltningsret / skolejuridik / Fuldtid / Fuldtid

Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune søger en fagligt stærk og selvstændig jurist til skole- og dagtilbudsområdet med tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men der kan efter aftale tilbydes en stilling på 30 timer.

Ringkøbing-Skjern Kommune er landets geografisk største kommune med ca. 56.000 indbyggere. Dagtilbud og Undervisning har ansvar for centrale velfærdsopgaver inden for dagpleje, vuggestuer, børnehaver, skoler, ungdomsskole og uddannelsesrådgivning og spiller en væsentlig rolle i udviklingen af kommunens tilbud til børn og unge.

Som jurist hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor samarbejde, videndeling og faglig sparring er i fokus. Vi tilrettelægger opgaver og ansvar med afsæt i dine kompetencer og erfaringer og tilbyder gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får tæt sparring med både kolleger og ledelse og bliver en vigtig medspiller i løsningen af komplekse og samfundsmæssigt betydningsfulde opgaver.

Vi lægger vægt på fleksibilitet og en tillidsbaseret tilgang til arbejdet, samtidig med at vi værner om fællesskabet og kvaliteten i opgaveløsningen. Din daglige base vil være på Dyrvigsvej i Videbæk, hvor omkring 30 engagerede medarbejdere arbejder sammen for at skabe de bedste rammer for kommunens børn og unge.

Om stillingen

Som jurist i Dagtilbud og Undervisning får du en central rolle i den juridiske understøttelse af et komplekst og politisk prioriteret fagområde. Du refererer til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning og indgår i et tæt samarbejde med områdets ledelsesteam og administrative medarbejdere. Arbejdsstedet er i Videbæk, hvor vi sidder i åbne kontorfællesskaber.

Du bliver samtidig en del af et fagligt fællesskab med kommunens centrale juridiske kontor, hvor der er mulighed for sparring, koordinering og videndeling på tværs af afdelingen.

Dine primære opgaver

  • Behandling af klage- og tilsynssager inden for skole- og dagtilbudsområdet
  • Juridisk rådgivning af ledelse og medarbejdere
  • Opgaver relateret til databeskyttelse (GDPR), herunder databehandleraftaler og juridiske vurderinger
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af juridiske notater, afgørelser og sagsfremstillinger
  • Bidrag til politiske dagsordenspunkter og beslutningsoplæg
  • Deltagelse i tværgående samarbejder – herunder samarbejdet med kommunens centrale juridiske kontor
  • Medvirken til løbende udvikling og kvalitetssikring af juridiske og administrative arbejdsgange

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Relevant juridisk uddannelse (cand.jur. eller tilsvarende)
  • Solid juridisk faglighed og evne til selvstændig sagsbehandling
  • God organisatorisk forståelse og evne til at arbejde tværgående

Personlige kompetencer

  • Høj faglig integritet og ordentlighed
  • Gode samarbejdsevner og forståelse for praksisnære problemstillinger
  • Klar og præcis mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Struktur, overblik og ansvarlighed i opgaveløsningen

Ønskelige kvalifikationer

  • Erfaring fra skole- og/eller dagtilbudsområdet
  • Erfaring fra offentlig administration, gerne fra en politisk ledet organisation
  • Erfaring med GDPR og databeskyttelse
  • Erfaring med arbejde i en større kommunal organisation

Vi tilbyder

  • En fagligt udfordrende juriststilling med stor samfundsmæssig betydning
  • Et tæt samarbejde med både fagområde og kommunens centrale juridiske kontor
  • Et professionelt og kollegialt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid, herunder mulighed for 30 timers ansættelse
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne og hensynet til fællesskabet med kollegerne tillader det.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, deltagelse i kurser og netværk

Ansættelsesforhold

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2026.
Der indhentes referencer efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Fagchef Flemming Nielsen, telefon 24 62 82 76.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere jurist jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.

Oprettet 28 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Flemming Nielsen +4524628276

Lignende jobs