Nattevagt til Trivselshuset Hvidovrevej – ro, tryghed og nærvær

Pædagog · Rødovre ·
LATA Integration & Trivsel ApS / Uddannelse / pædagog / socialpsykiatri / nattevagt / Fuldtid / Fuldtid / Natarbejde

Er du den nattevagt, der kan bringe ro, tryghed og nærvær ind i natten? Brænder du for at skabe de bedste betingelser for trivsel, tryghed og udvikling for mennesker med socialpsykiatriske udfordringer?

Vi søger en vågen nattevagt til fastansættelse i 7-7 vagtrul til Trivselshuset Hvidovrevej. Hvidovrevej er et mindre socialpsykiatrisk botilbud, hvor der bor 4 borgere.

Om stillingen:

Stillingen indebærer en helt særlig rolle, hvor du er med til at skabe ro, tryghed, stabilitet og nærvær for mennesker med socialpsykiatriske udfordringer, når mørket falder på. Borgerne kan til tider have et højt stressniveau, hvor de har behov for at blive rummet og støttet af et roligt nervesystem i en pædagogisk og professionel kontekst.

Du vil indgå i et fast team omkring det pædagogiske arbejde med borgerne. Alle medarbejdere indgår på lige fod i dagligdagen, og er en vigtig del af den faglige indsats, hvorfor samarbejde, sparring og fælles udvikling vægtes højt. Vi ser derfor gerne at du aktivt byder ind, og bidrager med dit særlige blik på indsatsen.

Der er fast supervision og personalemøder.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver – eller anden relevant socialfaglig uddannelsesbaggrund på bachelorniveau eller derover.
  • Du er rolig, ansvarsbevidst og har hjertet på rette sted.
  • Du evner at være til stede, også i de stille stunder, og du forstår, at natten kan være et tidspunkt, hvor behovene er anderledes, men lige så vigtige.
  • Du ser mennesket bag diagnosen og ved, hvor stor betydning dét at “være der” kan have.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et dedikeret og tværfagligt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus.
  • Fast supervision og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.
  • Kurser i LATA’s faglige metoder og tilgange, herunder MI, konflikthåndtering og Low Arousal mm.

Løn og ansættelsesforhold:

Du ansættes i en fast stilling i et 7-7 vagtrul, hvor du arbejder 7 vagter efterfulgt af 7 fridage. Tiltrædelse snarest muligt, og samtaler afholdes løbende. Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til tilbudsleder Mehrdad Zamani, tlf. 40 40 39 24 og mail mez@lata.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på job@lata.dk.

Jobbet er placeret i Rødovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Rødovre eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mehrdad Zamani chamberssharonnolandavidmez@joneslatafritz-scott.dk +4540403924

Lignende jobs