Er du klar til at gå forrest i det pædagogiske arbejde som teamkoordinator i Nykøbing Sj.?

GRANHØJEN A/S logoPædagogisk Faglig Koordinator · Odsherred ·
GRANHØJEN A/S / Uddannelse / pædagogik / psykiske udfordringer / autisme / Fuldtid / Fuldtid

Vil du udvikle mennesker og samtidig tage ansvar for fagligheden – og stå i spidsen for et team, der arbejder tæt med mennesker, som lever med psykiske udfordringer?

Så læs endelig videre …
For på Granhøjens Botilbud i Nykøbing Sj. venter et stærkt fællesskab på dig. Her får du engagerede kolleger, primært faste dagvagter mandag til fredag - og en hverdag, hvor I arbejder tæt sammen og bruger jeres faglighed aktivt.

Velkommen til Granhøjens Botilbud – her bliver du en del af noget større

Granhøjens botilbud rummer §107/§108-pladser for voksne mellem 18-60 år, som lever med psykiske og sociale udfordringer, ofte i form af diagnoser som autisme, personlighedsforstyrrelser, ADHD, spiseforstyrrelser eller forandret virkelighedsopfattelse. Her bliver du mødt af et tværfagligt team, hvor I arbejder tæt sammen og bruger jeres forskellige fagligheder i hverdagen med beboerne.

Vi har fem forskellige botilbud med hver sin lokation, rammer og beboergrupper. Alt er tilpasset den målgruppe, vi arbejder med.

Vores tilgang er systemisk og narrativ, og vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for beboernes egne fortællinger og erfaringer. Vi støtter beboerne i at skabe en hverdag, der giver mening for dem – med udgangspunkt i deres egne mål og drømme. Det kræver faglighed og nærvær, og det forventer vi også af hinanden.

Din rolle som teamkoordinator – du går forrest, men aldrig alene

Som teamkoordinator er du en vigtig del af hverdagen for teamet og beboerne. Du er med til at skabe overblik og holde den faglige retning i hverdagen samtidig med, at du har en tydelig rolle i at støtte kollegerne i det daglige arbejde.

Hos os vil du være den, der:

  • Giver faglig sparring og supervision til det pædagogiske team
  • Udarbejder pædagogiske handleplaner i tæt samarbejde med beboere og medarbejdere
  • Faciliterer personalemøder hvor du sikrer, at møderne giver faglig værdi
  • Løser mindre administrative opgaver, fx godkendelse af kvitteringer og bestilling af kontorartikler
  • Er synlig på gulvet og går forrest i det pædagogiske arbejde
  • Samarbejder tæt med- og deltager på ugentlige møder med tilbudsteamet

Du bliver også en del af koordinatorgruppen på tværs af koncernen – et fællesskab, hvor vi hvor vi sparrer og hjælper hinanden med hele tiden at blive bedre.

Vi passer også godt på dig

Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for både faglighed og arbejdsglæde. Derfor får du hos os:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, mandag-fredag fra 8-16. Vi forventer, at du kan træde til ved akutte behov, men vi gør os umage for at passe på din balance mellem arbejde og fritid.
  • Sundheds- og tandforsikring samt rabataftaler – fx på fitnessmedlemsskab.
  • Flere sociale arrangementer i løbet af året - som fredagsbar, medarbejderdag og julefrokost – hvor vi mødes på tværs af koncernen og skaber fælles oplevelser.
  • Mulighed for at dygtiggøre dig gennem kurser, temadage og uddannelse – fordi din faglighed også fortjener opmærksomhed og sparring.

Lyder det som noget for dig?

Måske genkender du dig selv i følgende:

  • Du har en pædagogisk eller anden relevant uddannelse
  • Du trives med ansvar, har blik for relationer og kan samtidig holde overblik i hverdagen
  • Du arbejder med – eller er nysgerrig på – den systemiske og narrative tilgang
  • Du har solid erfaring med dokumentation og hvis du kender SensumOne, er det kun et plus!
  • Du formår helt naturligt at skabe følgeskab og motivere andre i praksis
  • Du sætter pris på faglig sparring og det at udvikle sig sammen med kolleger

Skal du være en del af teamet?
Så send dit CV og din ansøgning via linket nedenfor – gerne hurtigst muligt, da vi allerede glæder os til at byde dig velkommen!

Ansættelse: 1. juni 2026 eller efter aftale

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Trine Lohmann på telefon 53663519 eller på mail brett26trlotinaballardqwallace@alvaradogrhfreeman-banksshaw.dk.

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om Granhøjen

Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaerher.

Jobbet er placeret i Odsherred kommune, Region Sjælland. Se flere pædagogisk faglig koordinator jobs i Odsherred eller Region Sjælland.

Oprettet 25 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Trine Lohmann +4553663519

Lignende jobs