Sygeplejerske i Hjemme- og Sygeplejedistrikterne, NAT-vagt
Hjemme- og Sygeplejen NAT i Vesthimmerlands Kommune søger en sygeplejerske til en fast stilling på 8 timer pr. uge.
Stillingsbeskrivelse
Er du en kvalitetsbevidst og faglig dygtig sygeplejerske, der trives i nattevagt?
Så kan vi tilbyde:
- En spændende arbejdsplads med en enestående mulighed for at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi er sammen om at løse kerneopgaven med fokus på kvalitet og udvikling og med brug af velfærdsteknologi
- En arbejdsplads hvor vi vægter et sundt arbejdsmiljø med plads til humor
- En dynamisk hverdag med opgaver i stabile, sub-akutte og akutte forløb
- En hverdag, der er præget af højt aktivitetsniveau med kontakt til hhv. borgere, pårørende samt eksterne- og interne samarbejdspartnere
- God introduktion til stillingen og stor indflydelse på din egen arbejdsdag samt tilrettelæggelse af din egen vagtplan
Som udgangspunkt vil dine vagter være mandag og tirsdag i ulige uger.
Om arbejdspladsen
I Vesthimmerlands Kommune er vi fire hjemme- og sygeplejedistrikter, Aalestrup, Aars, Farsø og Løgstør, og som nattevagt varetager man borgerbesøg i alle fire distrikter. Nattevagterne har fast indmødested i Aars.
Du vil blive en del af et fast nattevagtsteam, bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Vi bidrager alle aktivt til en god hverdag med høj faglighed og masser af humor, og sammen arbejder vi med fagligt fokus på kerneopgaven og har et højt borger-flow. Du skal kunne lide den skiftende hverdag med mange og sommetider nye opgave.
Faglige kompetencer
Vi forventer:
- At du er uddannet sygeplejerske
- At du kan deltage i oplæring, facilitere undervisning og triagering og dermed medvirken til sikring af kvaliteten i plejen hos borgerne
- At du mestrer den koordinerende rolle med interne og eksterne samarbejdspartnere
- At du vægter høj kvalitet i dokumentationsopgaven. Gerne med kendskab til CURA
Personlige kompetencer
Vi forventer:
- At du er ansvarsbevidst og i stand til at bevare overblikket i akutte situationer
- At du er tydelig i din kommunikation, handlekraftig og ansvarsfuld
- At du bidrager til den tværfaglige og monofaglige sparring
- At du bidrager med selvstændighed og er imødekommende i forhold til dine opgaver og evt. nye tiltag, der kommer
- At andre vil opleve at du bidrager til et sundt arbejdsmiljø – hvor fælles retning er et vilkår for at kerneopgaven lykkes
- At du har kørekort
Løn -og ansættelsesvilkår
Efter gældende DSR-overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte leder Kirsten Agerbo tlf. 30 51 31 06 eller Sygeplejekoordinator Maja Pape Borup tlf. 24 86 79 08
Jobbet er placeret i Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Vesthimmerlands eller Region Nordjylland.
Oprettet 1 april og udløber 19 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kirsten Kristensen smithmarykakdawnmontesbakeramber@howell-estradavesthimmerlandgomezbooker.dk +4599667000
Lignende jobs
Mestringsvejleder på Mestringscenteret, Vesthimmerlands Kommune
Dygtig sygeplejerske til Sundhedsenhed Fuglebakken i Distrikt Midt