Erfaren afdelingsleder til Park og Vej i Mariagerfjord Kommune
Driftsleder / Mariagerfjord Kommune / ledelse / kommunal drift / strategisk planlægning / Fuldtid / Fuldtid / Chef / Estimeret lønniveau ca. 45.000 - 55.000 kr/md
Vil du stå i spidsen for en af Mariagerfjord Kommunes største driftsafdelinger, hvor god ledelse er noget, vi skaber sammen – med tillid, tydelighed og tryghed? Har du lyst til at udvikle og lede en afdeling, der hver dag gør en synlig forskel for borgere, natur, trafiksikkerhed og udemiljøer? Så er det dig, vi søger som ny afdelingsleder for Park og Vej.
Vi søger en afdelingsleder, der kan varetage det overordnede ansvar for økonomi, drift, faglig kvalitet, udvikling og personale. Du bliver leder for både administrationen og de driftsansvarlige teamledere og indgår i et tæt og værdibåret ledelsesfællesskab på tværs af Teknik og Miljø.
Om jobbet
Park og Vej drifts- og entreprenørafdeling i Mariagerfjord Kommune er en del af fagenheden Teknik og Miljø, og består af 63 medarbejdere – 11 i administrationen og 52 medarbejdere i driften. Afdelingen har, ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af kommunens grønne områder, veje, stier og rekreative faciliteter.
Vi lægger stor vægt på at være en kompetent og attraktiv samarbejdspartner, som leverer en høj kvalitet i vores ydelser og skaber mest mulig værdi.
Dine primære opgaver vil være at:
- Lede drift og opgaveløsning sikkert, effektivt og strategisk
- Sikre budgetstyring og god prioritering af ressourcer
- Understøtte teamledernes daglige ledelse og skabe klare rammer
- Bidrage til gode politiske sagsfremstillinger
- Udvikle digitale og dataunderstøttede arbejdsgange – gerne med blik for AI
- Sikre et trygt arbejdsmiljø med trivsel, dialog og psykologisk sikkerhed.
Du bliver en del af en ledergruppe på tværs af Teknik og Miljø, som lægger vægt på at spille hinanden gode, invitere sig selv og andre ind og arbejde mod en fælles retning.
Vi tilbyder et alsidigt job på en spændende arbejdsplads
I fagenheden for Teknik og Miljø har vi en stor og bred opgaveportefølje, der altid er under udvikling. Som vores nye afdelingsleder kan du se frem til:
- At blive leder for en afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere med stærk faglig stolthed og stor betydning for lokalsamfundet
- Et inspirerende og alsidigt job i en ambitiøs organisation, hvor vi gennem tillid, tryghed og arbejdsglæde opnår de bedste resultater
- At blive en del af en professionel arbejdsplads, der vægter ordentlighed, tværfaglighed og værdiskabelse højt
- At indgå i et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteam, som er villigt til at udfordre vores egen organisation for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, vi står overfor.
Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan skabe følgeskab og tage ansvar – og som samtidig møder medarbejdere i øjenhøjde. Du er synlig, tilgængelig og nærværende i din ledelse, og du kan angive klar retning og rammer og evner at følge op.
Vi ser gerne, at du er empatisk og stærk i relationsarbejdet, så du sammen med medarbejderne kan skabe god energi med humor og en uformel tilgang.
Vi forventer, at du:
- Har relevant ledelseserfaring - gerne fra en driftsorganisation og med personaleledelse og ledelse af ledere
- Er beslutningsdygtig og tager ansvar, når det er nødvendigt
- Ser forskelligheder som en styrke og arbejder anerkendende
- Skaber psykologisk tryghed og giver konkret, konstruktiv feedback
- Har god økonomisk forståelse og erfaring med drift, planlægning og kommunale processer
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt – også i pressede situationer
- Har interesse for digitalisering, data og fremtidens drift.
Du kan læse mere om stillingen, arbejdspladsen og forventningerne til din profil i job- og personprofilen her.
Kan du se dig selv hos?
Hvis du kan se dig selv hos os, så send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026. Der er ansøgningsfrist den 19. januar 2026.
Vi forventer at holde første samtale den 28. januar og anden samtale den 23. februar 2026.
For de kandidater, der går videre til anden samtale, indgår der en personprofiltest samt tilbagemelding herpå. Testtilbagemelding vil ske på et møde den 4. februar 2026 med deltagelse af rekrutteringskonsulenten og fagchefen.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og i forhold til relevante kvalifikationer.
Tiltrædelse forventes til 1. april 2026.
Park og Vejs administration har til huse på Materielgården i Hadsund, Produktvej 4, 9560 Hadsund. Derudover er der to materielgårde i henholdsvis Arden og Hobro.
Vil du vide mere?
Kontakt Lars Højmark, fagchef for Teknik og Miljø, på tlf. nr. 21190938.
Om os og Mariagerfjord Kommune
Park og Vej i Mariagerfjord Kommune er en del af fagenheden for Teknik og Miljø. Vi er i alt ca. 80 kollegaer i Teknik og Miljøs administration og ca. 60 kollegaer i driften.
Mariagerfjord Kommune er præget af et godt og stabilt politisk miljø, som afspejles i Teknik og Miljøs dagligdag og muliggør en professionel og faglig opgaveløsning.
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Jobbet er i Region Nordjylland i Mariagerfjord kommune, se flere Driftsleder jobs i Mariagerfjord eller Region Nordjylland
Oprettet 18 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars Højmark +4521190938
Lignende jobs