Erfaren Projektleder til Renoveringsprojekter i Gentofte
Projektleder / Gentofte Kommune / projektledelse / byggestyring / renovering / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md
Vi søger en erfaren projektleder til Gentofte Ejendommes bygherreorganisation, Vedligehold.
Vil du stå i spidsen for spændende renoveringsprojekter i en af landets mest ambitiøse og ressourcestærke kommuner? Vi igangsætter i det nye år renovering af flere af vores bevaringsværdige bygninger og søger derfor en erfaren projektleder til Vedligehold i Gentofte Ejendomme – en stærk bygherreorganisation med højt fagligt niveau og et tæt kollegialt samarbejde.
Om jobbet
Som projektleder får du ansvar for planlægning, styring og gennemførelse af kommunale byggeprojekter indenfor alle kommunens forskellige opgaveområder – skoler, daginstitutioner, ældreboliger, kultur- og idrætsfaciliteter. Du arbejder tæt sammen med brugere, rådgivere og entreprenører og har indflydelse på alt fra arkitektur og løsninger til udbudsform og kontraktstrategi.
Vi arbejder med en ”wingman-model”, hvor du både leder egne projekter og indgår som assisterende projektleder på kollegers opgaver. Det giver stærkere faglighed, bedre sparring og et godt samarbejdsmiljø.
Dine vigtigste opgaver
- Overordnet ansvar for planlægning, koordinering og gennemførsel af renoveringsprojekter
- Styre tid, økonomi, kvalitet og bæredygtige løsninger
- Udarbejde rådgiver- og entrepriseaftaler. Håndtere udbudsprocesser, forhandle og kontraktstyre
- Sikre tæt dialog og gode processer med brugere og interessenter
Udover de planlagte renoveringsprojekter, kan der på kommunens øvrige ejendomme opstå akutte situationer, som kræver hurtig indsats. Du skal derfor være parat til at rykke ud, vurdere situationen og koordinere relevante fagfolk for at håndtere opgaven effektivt og sikre en hurtig og forsvarlig løsning.
Vi leder efter dig, der
- Har mindst 5 års erfaring med projektledelse af byggeprojekter
- Arbejder struktureret og selvstændigt og skaber fremdrift
- Har erfaring med at styre rådgivere, entreprenører og komplekse interessentmiljøer
- Kender udbud, kontrakter og byggeriets regler
- Har overblik, ro i travlhed og gode kommunikations- samarbejdsevner
- Er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt eller anden relevant uddannelse inden for bygningsbranchen
- Erfaring som offentlig bygherre er en fordel – ikke et krav
Vi tilbyder
- En stærk, faglig arbejdsplads med højt ambitionsniveau
- Et alsidigt job med mulighed for selv at præge og tilrettelægge hverdagen
- Spændende projekter i en kommune med robust økonomi
- Gode udviklingsmuligheder og masser af sparring
- Fleksible rammer, flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
- Et stærkt kollegialt miljø med humor, tæt samarbejde og uformel tone
Praktisk
- 37 timer inkl. frokost
- Arbejdssted: Gentofte Rådhus
- Forventet start: Snarest muligt, senest 1. marts 2026
- Løn efter overenskomst, med mulighed for kvalifikationstillæg
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: 6. januar 2026
- samtalerunde: 19. januar 2026
- samtalerunde: 27. januar 2026 (inkl. personlighedsprofiltest)
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
- samtalerunde: 27. januar 2026 (inkl. personlighedsprofiltest)
Jobbet er i Region Hovedstaden i Gentofte kommune, se flere Projektleder jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden
Oprettet 15 december og udløber 6 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Suzanne Overgaard +4520151354
Lignende jobs