Ernæringsassistent eller anden køkken faglighed til Medborgerhuset, Bindslevspla

Ernæringsassistent · Silkeborg ·

Grundet ny drift på Medborgerhuset søger vi en ny kollega til vores køkken og mødeforplejning.

Stillingen er på 25 timer pr. uge primært imellem kl. 07:00 – 12:00. Der må ved særlige arrangementer påregnes senere vagter.

Kantinen på Rådhuset driver Medborgerhuset. Samlet servicerer vi hele Medborgerhuset og Rådhuset med mødeforplejning,  jubilæer, receptioner og bespisninger samt mad til de mindste og kantinebespisninger.

Vi bliver drevet på socialøkonomisk lignende vilkår. Vi er 11 ansatte på ordinære vilkår blandet kokke, catere samt seks kollegaer ansat på særlige vilkår. 

På Medborgerhuset producere vi dagligt mad til 230 børnehave- og vuggestuebørn, som leveres ud til forskellige børnehuse. Herudover serviceres og produceres der mødeforplejning på Medborgerhuset.

Din primær arbejdsopgave vil være mad til børnehusene. Du bliver en del af et selvstændigt team på Medborgerhuset, hvis primære område er at producere mad til børnehusene, menuplanlægning og varebestilling hertil.

Vi arbejder ud fra en kostpolitik med de syv kostråd samt anbefalinger fra sundhedsstyrelsen, vi anvender ca. 60 % økologi og har fokus på klima venlig drift. Vi anvender e-smiley, foodwaste til madspild og kanpla er vores elektroniske bestillingssystem.

Vores forventninger til dig

  • Brænder for dit fag og kan indgå både i det kolde køkken og varme køkken
  • Er vild med at producere mad til de mindste
  • Er kreativ og har sans for anretning
  • Er passioneret omkring mad og bagværk, som er hjemmelavet og tilberedt fra bunden
  • Har et godt overblik, god ordenssans, er servicedminded og kvalitetsbevidst
  • Har et personligt drive, er energisk, ansvarsbevidst og bidrager positivt til den gode stemning i teamet
  • Vil være en del af en arbejdsplads i udvikling
  • Gode IT kompetancer

Erfaring med at lave mad til børnehaver og vuggestuer er en fordel, men ikke et krav.

Det tilbyder vi dig

Hos os får du:

  • En hverdag i et dynamisk team
  • Indflydelse på din egen hverdag og på dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for at arbejde med tilberedning af mad fra bunden
  • En spændende og alsidig hverdag i et team, der brænder for god mad og service
  • En sundhedsordning
  • Udelukkende vagter i hverdagen

Kan du se dig selv som vores nye kollega, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte  kantineleder Jonna Christiansen telefon 20 12 74 50.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Send ansøgning - Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere ernæringsassistent jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 april og udløber 14 juni. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jonna Christiansen +4520127450

Lignende jobs