Ernæringsassistent til produktionskøkkenet i Holbæk

Region Sjælland logoErnæringsassistent · Holbæk ·
Region Sjælland / ernæringsassistent / storkøkken / produktionskøkken / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en engageret og fagligt stærk kollega til vores produktionskøkken i Holbæk med opstart den 1. maj 2026.

I køkkenet i Holbæk er vi stolte af hver dag at levere velsmagende og ernæringsrigtig mad til omkring 1.000 patienter på Holbæk Sygehus, SUH Roskilde og Køge samt Psykiatrien. Derudover forsyner vi også personalekantinerne med lækre måltider.

Som en del af vores team vil du få en central rolle i produktionen og arbejde med alle køkkenets funktioner. Vi søger dig, der brænder for godt madhåndværk, arbejder effektivt og har sans for kvalitet i hver eneste servering.

Du kan læse mere om os her: Region Sjællands Produktionsenheder

Vi hører gerne fra dig, hvis du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har en anden køkkenfaglig baggrund - gerne med erfaring fra storkøkkenproduktion
  • Har lyst til at arbejde med mad i store portioner efter professionelle opskrifter
  • Primært ønsker at arbejde i det varme og kolde køkken samt øvrige kostformer
  • Har styr på produktionssystemer og aktivt kan indgå i kvalitetsudvikling af disse
  • Bidrager til udviklingen af produktionsflowet
  • Har forståelse og lyst til at arbejde med IT i dit daglige arbejde
  • Er en teamplayer og har lyst til at tage initiativ og bidrage med forslag til køkkenets drift
  • Er god til selvstændig planlægning, fremstilling og udportionering af alle tilbud

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et køkken som bygger på professionelt samarbejde
  • Sparring med 16 faguddannede kollegaer
  • En arbejdsplads hvor kvalitet, ernæring og måltider er i højsæde
  • Grundig oplæring
  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden på tværs af køkkenets teams for at lykkes i fællesskab
  • Elastiktræning 3 gange om ugen - som bidrager til at styrke lattermusklerne
  • Gode kollegaer og en dejlig stemning med plads til humor

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Løn efter kvalifikationer efter gældende overenskomster i Region Sjælland og faglig organisation.

Lyder det som noget for dig?

Stillingen er på 37 timer og ligger i tidsrummet kl. 06.00-16.00 med vagt hver 4. weekend. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte køkkenet i Holbæk på telefonnr. 5948 4800 - spørg efter køkkenchef Hanne Jensen eller Produktionsleder Louise Bager.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere ernæringsassistent jobs i Holbæk eller Region Sjælland.

Oprettet 31 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Hanne Jensen +4559484800

Lignende jobs