Event- og konceptudvikler
Brænder du for at udvikle stærke koncepter og professionelle events – og motiveres du af at skabe engagement og sammenhæng i et komplekst universitets- og innovationsmiljø?
Kitchen, Aarhus Universitet er et mødested for iværksætteri, innovation og samarbejde. Et af Kitchens fineste formål er at bringe forskning og uddannelse i spil gennem innovation, iværksætteri og samarbejde, så viden omsættes til løsninger, der skaber værdi for samfundet.
I Kitchen tilbyder vi rammerne i et dynamisk startup- og innovationsmiljø, hvor forskere og studerende får hjælp og støtte til at udvikle og opbygge egen virksomhed – fra de første tanker til konkrete forretningsidéer og etablering. Det gør vi gennem rådgivning, events, workshops, programmer, forretningsudvikling og gode samarbejder.
Vi søger nu en event- og konceptudvikler i en nyoprettet stilling til Kommunikation og Event, som skal være en af de bærende faglige profiler i videreudviklingen af Kitchens samlede event- og oplevelsesportefølje.
I teamet Kommunikation og Event er vi ni fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere, der alle arbejder med tre tæt forbundne kerneområder: kommunikation, event og community. Samlet skaber vi synlighed, engagement og sammenhæng på tværs af Kitchens aktiviteter. Teamet udvikler og driver en bred portefølje af arrangementer og formater – og arbejder løbende med at udvikle nye koncepter, programmer og samarbejdsprojekter.
Om stillingen
Som Event- og konceptudvikler får du en central rolle i udviklingen af Kitchens formater, events og programmer. Du arbejder primært med konceptudvikling, formatdesign, målgruppetænkning og strategisk udvikling, men har samtidig en hands-on tilgang og er tæt på både planlægning, kommunikation og afvikling.
Du indgår i et tæt samarbejde med kolleger, hvor ansvaret for planlægning, produktion og afvikling er fordelt på flere kræfter i teamet. Samtidig er det vigtigt, at du selv trives med at have hænderne i opgaverne, tage fat, bidrage praktisk og være en aktiv del af den daglige drift. Rollen kombinerer derfor konceptuel udvikling med konkret eksekvering.
Du bliver en bærende faglig sparringspartner i arbejdet med både eksisterende og nye formater og får en vigtig rolle i at sætte retning, løfte kvaliteten og skabe udvikling på tværs af Kitchens samlede eventtilbud.
Rollen og ansvarsområdet
I Kommunikation og Event udvikler og driver vi en bred portefølje af events, programmer og samarbejdsformater, der primært retter sig mod studerende og forskere og samtidig styrker forbindelsen til virksomheder samt det aarhusianske og nationale innovationsøkosystem.
Du bliver en af de bærende faglige profiler i udviklingen af denne portefølje og får ansvar for:
- Konceptudvikling og formatdesign: Udvikling og videreudvikling af eksisterende formater samt design af nye koncepter, programmer og eventformater
- Kommerciel og marketingmæssig tænkning: Omsætning af strategi, målgruppeindsigt, kendskabsopbygning og kanalforståelse til formater og oplevelser, der skaber relevans, engagement, deltagelse og gennemslagskraft
- Målgrupper og data: Datainformeret arbejde med målgrupper, deltagerrejser og effekt, så erfaringer og indsigter aktivt bruges til at optimere indhold, formater og oplevelsesdesign
- Partnerskaber og samskabelse: Udvikling og gennemførelse af samarbejdsprojekter og arrangementer i tæt samspil med interne og eksterne partnere
- Kvalitet og sammenhæng: Kvalitetssikring, struktur og sammenhæng på tværs af Kitchens samlede event- og oplevelsesportefølje
- Hands-on realisering: Tæt samarbejde med kolleger om planlægning, kommunikation, produktion og afvikling, hvor du både bidrager med konceptuel styrke og selv deltager aktivt i den praktiske gennemførelse.
Din profil
Vi forestiller os, at du har nogle af disse faglige kvalifikationer:
- Minimum 6–7 års dokumenteret erfaring med udvikling af koncepter, events, programmer og projekter
- Solid erfaring med konceptudvikling, formatdesign og strategisk eventudvikling
- Arbejder kreativt og struktureret og evner at kombinere idéudvikling med professionel planlægning og fremdrift
- Stærk målgruppeforståelse og erfaring med at arbejde datainformeret, så du ved, hvad der virker – og hvorfor
- Har dokumenteret erfaring med kommerciel og marketingmæssig tænkning, stærk kanal- og kommunikationsforståelse og evner at omsætte strategi til relevante, engagerende og værdiskabende formater
- Har stærke kommunikative kompetencer og kan formidle sikkert, professionelt og målrettet.
Det er et krav, at du behersker dansk flydende i både skrift og tale samt har gode engelskkundskaber, da vi også arbejder med internationale målgrupper.
Du har en relevant kandidatuddannelse, som sammen med din erfaring giver dig et solidt fagligt fundament for rollen.
Erfaring med iværksætteri og erhvervssamarbejde samt kendskab til arbejdet i vidensmiljøer, statslige institutioner, større komplekse organisationer eller uddannelsesinstitutioner vil være en fordel.
Om dig
Du kombinerer kreativitet og struktur og trives i spændingsfeltet mellem idéudvikling og praktisk realisering. Du møder nye opgaver og udfordringer med en konstruktiv tilgang og formår at bevare overblik, fremdrift og arbejdsglæde – også når planer ændrer sig, eller tempoet er højt. Du har en naturlig evne til at indgå i samarbejder, bidrage positivt til fællesskabet og skabe løsninger selvstændigt og sammen med andre.
Hvad tilbyder vi?
Hos Kitchen bliver du en del af et tværfagligt og engageret miljø og i team Kommunikation og Event bliver du tilmed en del af en flok dygtige, kreative og dedikerede mennesker.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld stilling med tydelig samfundsmæssig relevans, hvor du er med til at omsætte viden, idéer og nysgerrighed til konkrete løsninger
- En varieret og udviklende hverdag i et dynamisk universitets- og innovationsmiljø
- Tæt samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger på tværs af fagligheder
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation i bevægelse
- En arbejdsplads midt i Universitetsbyen i Aarhus, hvor innovation, studerende, forskere og virksomheder mødes.
Om Kitchen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet markerer sig på en række områder i den danske og internationale forskningselite, hvor forskningsaktiviteterne genererer resultater af høj kvalitet. I Kitchen arbejder vi for at omsætte dette akademiske arbejde til konkrete løsninger, nye virksomheder og stærke samarbejder, så viden i endnu højere grad kan bidrage til at løse de store udfordringer, som samfundet står overfor.
Inspireret af køkkenet som et sted, hvor idéer, mod og indsigt forvandles til noget nyt, skaber vi rammer for innovation, iværksætteri og samarbejde.
Vores indsats bidrager til, at flere startups og spinouts ser dagens lys fra universitetet, at mere viden bringes i spil i små og store virksomheder, kommuner og organisationer, og at der skabes brobygninger mellem private og offentlige aktører, studerende og forskere. Samtidig arbejder vi målrettet for at styrke entreprenørskab og innovative færdigheder på tværs af hele universitetet.
Enheden har eksisteret i omkring seks år og har frem til 1. januar 2026 heddet Erhverv og Innovation. Navneskiftet til Kitchen, Aarhus Universitet markerer en organisatorisk og identitetsmæssig udvikling, hvor innovation, samarbejde og iværksætteri nu er samlet under én fælles platform og én fortælling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fast fuldtidsstilling med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent. Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Du vil blive ansat som Event- og konceptudvikler. Stillingen er med reference til lederen af Kommunikation og Event.
Tiltrædelse: 1. maj 2026
Arbejdsstedet er Kitchen, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 76, 8000 Aarhus C.
Yderligere oplysninger kan fås hos leder af Kommunikation og Event Louise Abildgaard Grøn på e-mail lag@au.dk eller mobil +45 6065 3696 tirsdage og torsdage mellem 14 og 15.30.
Første runde ansættelsessamtaler vil finde sted 9. marts og anden runde samtaler vil finde sted 18. marts. Ansøgere, der går videre til anden samtale, skal være indstillet på at skulle løse en case og deltage i et testforløb.
Du kan læse mere på Kitchen, Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet kan ses her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
****Om Aarhus Universitet**
*Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk***
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere specialkonsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 3 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Louise Abildgaard Grøn +4560653696
Lignende jobs
Kommunikations- og engagementskoordinator