Fagkoordinerende pædagog der kan gå foran i ord og handling

Rødovre Kommune logoPædagog · Rødovre ·

Børnehuset Carlsro har modtaget puljemidler, som giver os mulighed for at styrke den pædagogiske kvalitet yderligere gennem ansættelse af både en fagkoordinerende pædagog samt en pædagog til at varetage særlige udviklingsopgaver.

Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber og høj pædagogisk kvalitet i hverdagen?

I Børnehuset Carlsro søger vi en fagkoordinerende pædagog, der med faglig tyngde og tydelighed kan være med til at udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis – tæt på børnene og sammen med kollegerne.

Hos os er det centralt, at alle børn oplever deltagelsesmuligheder og er en del af meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder målrettet med kerneopgaven: at understøtte gode børneliv gennem stærke relationer og høj faglig kvalitet.

Som fagkoordinerende pædagog får du en central rolle, hvor du:

  • går foran, ved siden af og bagved i den pædagogiske praksis
  • understøtter og udvikler kollegers faglighed gennem sparring og vejledning
  • bidrager til et reflekteret og systematisk pædagogisk arbejde
  • samarbejder tæt med ledelse og eksterne samarbejdspartnere

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med høj social kapital, hvor faglige dialoger, nysgerrighed og fælles udvikling er i fokus.

Om Børnehuset Carlsro

Børnehuset Carlsro er et forholdsvis ny-sammenlagt dagtilbud, der ligger centralt i Rødovre. Børnehaven ligger i to spændende ældre bygninger og vuggestueafdelingen ligger i de nyetablerede lokaler lige ved siden af børnehaven.
Vi har 96 børnehavebørn fordelt på 5 stuer og 36 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer.
Vi har en helt nyetableret legeplads i vuggestuen og en stor rummelig legeplads med bålplads i børnehaven.

Vi er optaget af arbejdet med den styrkede læreplan, Rødovre Kommunes fælles forpligtende kvalitetsforståelse og har et særligt fokus på et sprogstimulerende pædagogik hele dagen. Carlsro er certificeret i Hanen. Derudover er vi tilknyttet Magnolia – et sprogtilbud for børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, hvor vi arbejder målrettet med at styrke børns sproglige udvikling og understøtte deres overgang ind i dagtilbud i tæt samarbejde med familierne.

Når du starter hos os, får du et struktureret introduktionsforløb og tæt sparring med dagtilbudsleder og souschef, så du kommer trygt og godt fra start.

Dit fundament er pædagogikken

Vælg os hvis du:

  • er uddannet pædagog og har et solidt kendskab til hverdagen i et dagtilbud.
  • har viden og kompetencer du kan bringe i spil til gavn for den pædagogiske praksis nærmest børnene.
  • har mod og lyst til at komme tættere på at arbejde med faglig ledelse.
  • reflekterer over pædagogisk praksis, drøfter og diskuterer pædagogik, og du tror på at vi udvikler os sammen.
  • ved, at ansvaret for relationen altid ligger hos den voksne og ikke barnet
  • er robust og stabil
  • har en nysgerrig og anerkendende tilgang ind i barnets perspektiver
  • er optaget af et stærkt og forpligtende forældresamarbejde
  • har lyst til at indgå i et nyt arbejdsfællesskab hvor vidensdeling, åben dialog og nysgerrighed er i fokus

Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab

Vi er en daginstitution med god kvalitet som ønsker fortsat udvikling. Vi leder efter en Fagkoordinerende pædagog der har lyst til at udvikle og samskabe med os.

  • Ledelsesmæssigt viser vi gerne retningen og du skal have mod til med følgeskab og at træde stien som fagkoordinerende pædagog.
  • Vi har fokus på udviklingspotentialer, og at alle kan noget forskelligt som gør, at børnene bliver tilbudt et alsidigt læringsmiljø.
  • En ledelse, der lytter og som giver rum og plads til en reflekteret pædagogisk praksis, og som er tæt på praksis i dagligdagen.

Vi søger en fag koordinerende pædagog 35-37 timer om ugen.

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Lykke Cederblad eller souschef Mette Berthelsen på tlf: 30768744 med henblik på en rundvisning.

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 05.05.2026Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Der vil afholdes løbende ansættelsessamtaler dog med sidste samtale 13.05.2026

*Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.*

Jobbet er placeret i Rødovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Rødovre eller Region Hovedstaden.

Oprettet 14 april og udløber 5 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lykke Cederblad mark16amy63cn30533corey05@williamsonwhite-smithdeanrk.dk +4536378990

Lignende jobs