Vil du være familiebehandler i Randers Kommune?

Pædagog / Uddannelse / Kommunikation / familiebehandling / børn / socialt arbejde

Familiebehandlere

Brænder du for arbejdet med familier og er arbejdet på en døgninstitution lige noget for dig. Så er du måske vores nye kollega i børne- og Ungecenter Randers.

Da vi har en kollega der går på pension og en anden kollega, der har valgt at prøve andre udfordringer af i en anden afdeling i organisation, søger vi 2 familiebehandlere til familieværkstedet. 1 i et års vikariat på 37 timer med opstart hurtigst muligt og 1 fast stilling på 37 timer pr. den 1. februar 2026.

Børne- og UngeCentret
Børne- og ungecentret Randers tilbyder en bred tilbudsvifte, som dækker over familieanbringelser, forskellige terapeutiske tilbud, psykologsamtaler, gruppeforløb, kontaktpersonsforløb, familiestøtter, familiekonsulenter og tilbud til småbørn.

Vores samlede Børne- og ungecenter er under udvikling, og vi vægter medarbejderinddragelse højt samt et arbejdsmiljø, hvor der tænkes kreativt og udviklingsorienteret.

Vi leverer indsatser til målgruppen ufødt - 18 år og deres familier, samt ungestøtte for unge i alderen 18-23 år.

Børne- og UngeCenteret hører organisatorisk sammen med Krisecentret, Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Familie- og rådgivningscentret og Familie Fagligt UdviklingsCenter i Familie i Randers Kommune.

Børne- og UngeCenterets afdelinger ligger på flere matrikler i Randers. Familieværkstedet ligger på Infanterivej 33.

Familieværkstedet
Familieværkstedet har både en døgn – og dagafdeling. Du vil derfor både arbejde med familier, der bor på afdelingen og i eget hjem.

Målgruppen er gravide og familier med børn fra fødsel og op til ca. 12 år, som aktuelt er i en sårbar situation, og som har behov for at samarbejde med professionelle om at skabe de nødvendige forandringer i familien. Målet med indsatsen er at øge forældreevnen og dermed understøtte børnenes trivsel og udvikling.

Familieværkstedet døgn er en familiedøgninstitution, hvor familier bor på egne værelser, har eget bad og deler køkken med anden familie. Der er personale kl. 6.30-24 alle ugens dage. Der er planlagt faste aktiviteter i løbet af ugen, som forældrene og barnet indgår i. 1 gang om ugen er der et gruppeforløb for forældrene ”forældre på alle strenge”, som er et neuroaffektiv forældretræningsprogram, der tager udgangspunkt i barnets udvikling med særligt fokus på hjernen. 1 gang om ugen er der gruppeforløb for forældre og børn ”legeværksted”, hvilket er en struktureret øvebane i sammenspillet mellem forældre og barn. 1 gang om ugen er der husmøde, hvor forældrene deltager, her er der fokus på hvordan det er at bo på afdelingen og hvordan forældrene imellem kan få det til at fungere bedst muligt. Herudover har hver familie fokusområder, de arbejder med i løbet af deres ophold – her planlægger vi sammen med familien, hvordan vi skal arbejde med dette. Det være sig via øvelser eller aktiviteter i dagligdagen, observationer af kortere eller længere varighed, guidning og vejledning, interventioner, samtaler før/under/efter aktiviteten og videooptagelser der efterfølgende bliver gennemgået med familien.

Derudover kan vi lave individuelle forløb med barnet eller forældrene, der kan have kropsligt eller kognitivt fokus. Forløbet er intensivt og vi er i kontakt med familierne flere gange i løbet af dagen. Personalet sørger for aftensmad 1 gang i løbet af ugen i forbindelse med legeværksted ellers skal familierne selv stå for madlavning, indkøb og rengøring i egne værelser.

Familieværkstedet dag er et tilbud til familier, der bor i eget hjem. Familierne får ugentlige besøg, hvor der arbejdes med de individuelle mål, der er opsat for familien. Derudover deltager familierne som udgangspunkt også i gruppeforløbene, der er beskrevet under døgnafdelingen.

Konsulentopgaver – familieværkstedets personale varetager også konsulentopgaver. Familierne bor i eget hjem og får ugentlige besøg, hvor der arbejdes med de individuelle mål, der er opsat for familien.

Det er Familie- og rådgivningscenteret, der visiterer familierne til Børne- og UngeCenteret og indsatsen planlægges ud fra de fokusområder, der beskrives af børne- og ungerådgiveren.

Er du interesseret i at blive en del af Familieværkstedets personalegruppe, der har et højt fagligt niveau og en helhedsorienteret og eklektisk tilgang til behandling, skal du søge denne stilling.

Dit arbejde på Familieværkstedet indebærer bl.a.:

  • At tage afsæt i familiens identificerede udfordringer og ressourcer.
  • Observation af familiens udviklingspotentiale og udviklingsbehov.
  • Intensiv pædagogisk intervention, støtte og vejledning.
  • Samarbejde med familien om at skabe struktur og kontinuitet i deres hverdag.
  • Planlægning og udøvelse af aktiviteter, der er understøttende ift. familiens fokusområder.
  • Arbejde med et udviklende relationelt samspil mellem forældre og barn.
  • Støtte forældre og barn i at håndtere og bearbejde oplevelser, reaktioner og følelser, der kan være en hindring for, at dagligdagen kan fungere.
  • Styrke forældrenes kompetencer til at give omsorg og forstå deres barns følelsesmæssige reaktioner.
  • Samarbejde med familien om inddragelse af familiens private og professionelle netværk.
  • Dokumentation via journalnotater og statusrapporter.

Vi kan tilbyde dig:

  • Introduktionsforløb med en mentor.
  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejdsfelt.
  • En arbejdsplads med stor indflydelse på egen hverdag og højt til loftet.
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i Familie-og rådgivningscenteret.
  • En medarbejdergruppe der er faglig kompetent, engageret, omsorgsfuld og humoristisk.
  • En arbejdsplads i udvikling og med en arbejdskultur, som bygger på anerkendelse, ansvarlighed og engagement.
  • Supervision og medindflydelse på Børne- og UngeCenterets udviklingsområder.
  • Engageret kollegagruppe og ledelse.

Vi forventer, at du:

  • Har behandlingserfaring inden for børne- og familiearbejdet.
  • Har erfaring med at arbejde tværfagligt og med at inddrage og samarbejde med familiens private netværk.
  • Har en høj grad af empati, faglighed og etik i arbejdet og i mødet med barnet og familien.
  • Arbejder anerkendende og er relations- og ressourceorienteret.
  • Medvirker til at skabe trygge og udviklende rammer for familier og kollegaer.
  • Har høj grad af samarbejdskompetence og evner samtidigt at arbejde selvstændigt og tage ansvar både fagligt og organisatorisk.
  • Deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser og er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver.
  • Bidrager til et positivt og energisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kollegial sparring og feedback.
  • Har interesse i at arbejde med praktiske opgaver dagligt.
  • Har gode skriftlige kompetencer og god til at anvende IT.

Vilkår, yderligere oplysninger og datoer
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstider bliver planlagt i vagtplan. Vagterne ligger fra kl. 6.30-24 alle ugens dage også helligdage. Du skal forvente at arbejde 2 ud af 8 weekender, hvor den ene weekend har du 2 dagvagter og den anden weekend 2 aftenvagter.

Det er nødvendigt at have rådighed over egen bil.

For yderligere oplysninger
henvises til afdelingsleder Birgitte Bleshøy Ludvigsen på telefon 21 17 63 24.

Ansøgningsfrist
Søndag den 16. november 2025 og samtaler forventes afholdt onsdag den 19. november 2025.

Send din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.

Efter aftale med dig indhenter vi referencer.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi, som led i ansættelsesprocessen, indhenter straffe- og børneattest.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Randers eller hele Region Midtjylland