FE søger ambitiøs og erfaren PMO-konsulent
Brænder du for komplekse IT-projekter, og kan du sikre det tværgående overblik i vores strategiske projektportefølje? Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, IT og mange forskellige fagspecialister, der sammen arbejder for Danmarks sikkerhed?
Så er det dig, vi har brug for som PMO-konsulent hos Forsvarets Efterretningstjeneste.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
FE er en datadrevet organisation, hvor vi i meget vidt omfang baserer vores arbejde på avancerede it-systemer og -værktøjer og meget store datamængder. FE driver et meget betydeligt antal udviklingsprojekter vedrørende blandt andet tech og data.
Som PMO-konsulent bliver du en nøglespiller i FE’s arbejde med de strategiske it-projekter, der skal bidrage målrettet til udviklingen af organisationen. Vi søger en struktureret og analytisk stærk medarbejder, der får ansvaret for at drive og videreudvikle vores PMO-funktion, som er forankret i afdelingen for Strategisk styring og udvikling.
Du bliver bl.a. kollega med projektlederne for FE’s strategiske IT-projekter, som du skal arbejde tæt sammen med i det daglige – såvel projektnært til understøttelse af de enkelte projekter som på tværs af projekterne i udviklingen af vores samlede porteføljestyring og gevinstrealisering, der er forankret i FE’s tværgående PMO-board. Derudover vil du i hverdagen arbejde sammen med vores økonomiafdeling, styregruppeformænd samt øvrige relevante sektions- og afdelingschefer, der bidrager til de forskellige projekter.
Dine opgaver kommer blandt andet til at bestå i:
- Vedligeholdelse og udvikling af det tværgående porteføljeoverblik.
- Risikostyring og sikring af overblik over udviklingskapacitet og allokering af kritiske ressourcer, herunder planlægning af projektporteføljen med simulering af forskellige scenarier for ressourceanvendelse.
- Udarbejdelse af materiale til de månedlige PMO-boardmøder med bl.a. tværgående projektstatus, risikooverblik og relevante beslutningsgrundlag.
- Sparring med projektledere om tilrettelæggelse af projekter samt projektgennemførelse.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med sektorens øvrige hovedområder, herunder bl.a. Økonomi, regnskab og indkøb, der har ansvaret for budgetlægning, regnskabsføring, økonomistyring og indkøb. Afdelingen Strategisk styring og udvikling, hvor vores sektion hører til, understøtter bl.a. FE’s tværgående overblik over samt prioritering, kvalificering og styring af strategiske og transformative udviklingsprojekter og derigennem bedre eksekvering.
Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, som eksempelvis cand.polit eller cand.scient.pol., og at du har konkrete erfaringer med porteføljestyring i større, komplekse organisationer.
Du er Excel-haj og på hjemmebane i PRINCE2-metoden, og du skal kunne trives med at skabe overblik over en sammensat projektportefølje og samtidig både drive og videreudvikle de processer, der bidrager til den løbende prioritering og opfølgning på ressourcer. Derudover skal du kvalitetssikre vores datagrundlag til understøttelsen af de enkelte projekter og til FE’s PMO-board.
Du er leverancestærk, ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning, og din projektmæssige værktøjskasse er på plads, så du er på hjemmebane i business cases, gevinstrealisering mv. FE er en teknologivirksomhed, så det er vigtigt, at du har erfaring med porteføljestyring af strategiske udviklingsprojekter inden for teknologi, IT og digitalisering.
Vi ser meget gerne, at du har projektledelseserfaring med komplekse IT-projekter. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med strategisk ledelsesbetjening fra større organisationer.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og eksamensbevis via stillingsopslaget, senest den 17. februar.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 9 og stiler mod en ansættelse fra 1. maj 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23265@ddis-dk , hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 28 januar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: HR Partner 23265hector39christophersnydererica71@allenddiscooper-perry.dk +4533325566
Lignende jobs
Flådeprogrammets Program Management Office søger en Risk Manager i Danmark