Fleksible tilkaldevikarer og sommerferieafløsere til Døgninstitutionen Albatros

Københavns Kommune logoOmsorgsmedhjælper · København ·
Københavns Kommune / Ufaglært / personlig pleje / socialpædagogik / omsorg / Deltid / Deltid / Vikar

Mangler du et studiejob eller et supplerende job, og vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for borgerne på Albatros? Så er det dig, vi søger.

Vi søger omsorgs- og pædagogmedhjælpere til ansættelse som tilkaldevikarer. Du skal kunne arbejde både dagvagt, aftenvagt og weekendvagter og hjælpe os på helligdage og i ferieperioder.

På Albatros bor 36 fantastiske mennesker med nedsat funktionsevne. Alle er de forskellige som dig og mig. Du får pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger, der varetager komplekse social- og sundhedsfaglige opgaver. Vi gør alle vores ypperste for at skabe de bedste rammer, så beboerne kan leve deres liv på egne præmisser.

Vi bor på Amager i et dejligt grønt kvarter. Når du træder indenfor, oplever du liv og glade dage med fokus på hjemlig hygge med plads til hver og én.

Om jobbet
Vores arbejde består i at varetage social- og sundhedsfaglige opgaver. Vi tilbyder vores borgere hjælp og støtte døgnet rundt til personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse og udvikling.

Den socialpædagogiske indsats på Albatros er primært relateret til relationspædagogik. Indsatsen bygger på størst mulig selvbestemmelse for borgerne, der alle har brug for en empatisk, rolig og vedholdende indsats, hvor deres behov imødekommes i et trygt, forudsigeligt og udviklende miljø.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen fra tidligere jobs eller fra uddannelse, men er ikke et krav.

Som vores nye kollega, får du

  • pædagogiske opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • grundig oplæring

Dine opgaver bliver

  • pleje- og omsorgsarbejde i henhold til aktivitetsbeskrivelser, pædagogiske handleplaner og behandlingsplaner for borgerne
  • arbejdsopgaver, der knytter sig til afdelingens og bostedets drift, fx oprydning, tøjvask, lettere rengøring og madlavning
  • medicinadministration (vi lærer dig grundigt op)

Vi søger dig, som

  • trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • har gode IT-kundskaber, kan udtrykke dig godt på skrift og forstår vigtigheden af dokumentation
  • har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • kan arbejde i et miljø, hvor borgerne til tider kan være udadrettede i deres adfærd

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som tilkaldevikar og vil løbende blive tilbudt vagter, når de fastansatte medarbejdere holder fri, ferie eller ved andet fravær. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst.

Albatros er et døgntilbud, hvilket betyder skiftende vagter i dag- og aftentimerne og weekendarbejde.

Vi indhenter straffeattest ved ansættelser i Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Camilla Bugtrup på 21 82 33 40 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00.

Søg via linket senest mandag den 23. marts 2026
Samtaler finder sted løbende.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 marts og udløber 23 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Camilla Bugtrup +4521823340

Lignende jobs