Frederiksbjerg Børnehus søger en pædagog på 37 timer med start den 1. april 2026
Om jobbet:
Kom og bliv en del af en attraktiv arbejdsplads i Frederiksbjerg Dagtilbud. Vi søger en pædagog på 37 timer til Frederiksbjerg Børnehus.
Vil du være med til at sikre, at børnehavelivet skal være et sjovt, rart og trygt sted for vores børn og en god arbejdsplads for de voksne, så søg denne stilling. Har du hjertet på det rette sted og brænder du for pædagogik og barnets perspektiv, så er det dig vi leder efter.
Vi er en funktionsopdelt vuggestue baseret på tre primære børnegrupper: Billerne, Spætterne og Blåmejserne. Vi arbejder derfor på tværs i huset og vægter et tæt fællesskab, hvor alle medarbejdere kender og tager ansvar for alle børn. I Frederiksbjerg Børnehus brænder vi for at skabe gode lege og danne tætte relationer, både børnene imellem og mellem voksne og børn. Vi tror på, at relationer præget af tryghed og nærvær er afgørende for vores børns udvikling. Vi er en relativ ny personalegrupper og er derfor meget optaget af at få skabt de bedste samarbejdsmuligheder, så man har mulighed for at komme og sætte sit præg på samarbejdet og på praksis.
Da vi netop er funktionsopdelt, ser vi os selv som et helt hus og arbejder meget på tværs af vores grupper, kræver det også at man kan holde overblik og navigere i et stort fællesskab.
Din profil:
- At du deler vores børnesyn om at børn altid gør det bedste de kan!
- At du er autentisk voksen, som børnene kan mærke og har barnet på sinde.
- At du har en god forståelse for børns behov.
- At du arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
- At du vægter relationer og leg højt.
- At du nyder at være ude og bruger legepladsen som læringsrum, hvor børnene kan lege, sanse og opleve.
- At du kan og vil reflektere over egen praksis sammen med kollegaer.
- At du har et udviklende mindset, er fagligt funderet og aktivt tager del i et forpligtende arbejdsfællesskab.
- At du kan træde ind i en gruppe og lede børnefællesskaber, tage ansvar og være initiativrig.
- At du har lyst til både at gå foran, ved siden af og bagved børnene i deres lege og interaktioner.
- At du tør være fri sammen med børnene og begive dig ud i leg med børnene.
- Er en teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Tager ansvar for at opbygge tillidsfulde relationer til forældrene.
Derfor skal du vælge os:
Fordi vi tager det gode børneliv seriøst og er nysgerrige og reflekterende i vores praksis. Vi tager ansvar for, at børnenes hverdagsliv i børnehaven giver mening for dem og vi justerer praksis ud fra barnets og børnegruppens perspektiver og zone for nærmeste udvikling. Det at være legende, undersøgende, eksperimenterende, nysgerrige, kærlige og omsorgsfulde er et helt centralt fundament i vores tilgang til vores børn.
Vi vægter vidensdeling højt, hvilket afspejler sig i vores organisering og struktur; vi afvikler pædagogmøder hver uge, hvor vi har mulighed for at justere praksis og sparre med hinanden. Herudover tillader vores struktur at grupperne ligeledes kan mødes en gang om ugen til gruppemøde, hvor gruppen har mulighed for at reflektere over gruppens børn og dermed sikre deltagelsesmuligheder for alle børn
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er pædagogstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, som udgangspunkt. Du skal kunne tiltræde den 1. april, eller snarest derefter.
Der afholdes samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos pædagogisk leder Camilla Herlufsen mail: caalh@aarhus.dk, tlf.: 4185 7566
Ansøgning:
Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. februar. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026.
Om os:
Vi er en funktionsopdelt institution, med op til 65 børn fordelt på tre primære gruppe. Billegruppen er den gruppe man starter i når man kommer fra vuggestuen, dvs. de mindste børn og den mindste gruppe. Når man rykker fra billegruppen, så starter man enten i Blåmejserne eller Spætterne. Frederiksbjerg Børnehus ligger i hjertet af Frederiksbjerg i forlængelse af Frederiksbjerg Skole. Vi benytter os meget af vores udemiljø og går også på ture rundt i nærmiljøet.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 6 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Camilla Aldershvile Herlufsen +4541857566
Lignende jobs
Frederiksbjerg Børnehus søger en pædagog på 37 timer med start den 1. april 2026
The International Day Nursery – Aarhus søger eventyrlysten pædagogudløber snart
Pædagog med fokus på tryghed, trivsel og leg søges til Vuggestuen Charlottehøj
Damhuset søger 33‑timer pædagog til vikariat i vuggestuegruppen Dansemyggene
Er du den omsorgsfulde pædagog, som gør hverdagen tryg for de yngste i Aarhus?