Fuldmægtig i KU Uddannelse – ledelses- og sekretariatsbetjening
Vil du være med til at sikre en solid understøttelse af ledelsen på tværs af KU’s uddannelsesområde og til at drive KU’s årlige universitetsvalg?
Vi søger en fuldmægtig (generalist), der går proaktivt til opgaverne, har overblik og er dygtig til at kommunikere – og som trives i et miljø, hvor opgaverne ofte løses på tværs af enheder og fagligheder.
Om stillingen Du bliver en del af kontoret Uddannelsesstrategi og analyse i KU Uddannelse. Her vil du indgå du i et team, der bl.a. understøtter universitetets tværgående uddannelsesledelse, og som sekretariatsbetjener en række fora på uddannelsesområdet og internt i KU Uddannelse.
I stillingen vil du få en bred kontaktflade og samarbejder med mange enheder i uddannelsesadministrationen og den øvrige administration.
Du vil få en alsidig opgaveportefølje, som ligger inden for:
- Ledelsesbetjening og mødeforberedelse til uddannelsesledelsen
- Sekretariatsbetjening af udvalg, inkl. mødemateriale og referater
- Udarbejdelse af sagsnotater, oplæg og præsentationer
- Understøttelse og koordinering af sags- og beslutningsgange
- Løbende administrative opgaver på tværs af uddannelsesadministration og KU Uddannelse
Herudover vil du bidrage til at gennemføre og videreudvikle KU’s årlige universitetsvalg – en af universitetets mest grundlæggende demokratiske processer, hvor studerende og ansatte vælger repræsentanter til en række nævn og fora. Som ny i rollen arbejder du tæt sammen med en erfaren kollega om afholdelse af valgprocessen, drift og håndtering af it-systemet til valget, kommunikation med kandidater og vælgere. Opgaven fylder især i efteråret hvert år.
Vi forestiller os, at du:
- Er nyuddannet eller har op til et par års erfaring
- Har en relevant kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora
- Kommunikerer klart og professionelt, især skriftligt men også mundtligt
- Trives med koordinering og arbejder struktureret med processer og deadlines
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
- Har interesse for og mod på administrative IT-systemer
- Kan håndtere perioder med højt tempo på en imødekommende måde
- Motiveres af både driftsopgaver og udviklingsarbejde og bidrager til gode arbejdsgange
Vi tilbyder:
- En spændende og afvekslende stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og læring
- Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Indblik i uddannelsesområdets mange facetter
Om os Kontoret Uddannelsesstrategi og analyse består af 24 medarbejdere fordelt i tre teams.
Du bliver en del af teamet Uddannelsesportefølje og stab med syv erfarne og motiverede medarbejdere. Vi er et team, hvor der er højt til loftet, og hvor vi hjælper hinanden på tværs.
Teamet understøtter uddannelsesledelsen og vicedirektør for uddannelse med ledelses- og sekretariatsbetjening og løser stabsopgaver i KU Uddannelse. Herudover arbejder teamet med tværgående opgaver i uddannelsesadministrationen og på uddannelsesområdet.
Uddannelsesstrategi og analyse løfter også opgaver inden for data og analyse, uddannelsesjura og uddannelsesadministrative rammer.
Du vil få personalemæssig reference til kontorchef for Uddannelsesstrategi og analyse, Peter Bøcher. Din daglige reference vil være til teamleder Signe Nielsen.
KU Uddannelse er universitetets koncernenhed for det samlede uddannelsesområde. Vi skaber retning og udvikler fælles praksis til gavn for uddannelser og studerende. Vi arbejder blandt andet for, at de studerende har de bedste muligheder for at udnytte deres potentialer på uddannelser af høj international kvalitet og relevans.
Københavns Universitet er Danmarks største uddannelsesinstitution med over 36.000 studerende og 200 uddannelser.
Vi bor i Universitetsfirkanten på Frue Plads i det centrale København.
Ansættelsesvilkår Du indplaceres som fuldmægtig. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Aflønning som fuldmægtig er anciennitetsbestemt. Du har mulighed for at forhandle tillæg baseret på dine kvalifikationer og erfaring.
Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer, og der er flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Forventet tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest tirsdag 10. marts 2026.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Kontorchef Peter Bøcher på tlf. 28 75 28 81 eller petb@adm.ku.dk
- Teamleder Signe Nielsen på tlf. 35 32 40 66 eller sign@adm.ku.dk
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Peter Bøcher cody03petbkempvalerie@adm.kuharrisjames.dk +4528752881
Lignende jobs
Fuldmægtig til arbejde med udvikling af uddannelsesrammer og betjening af censorledelser ...