Fuldtidsstilling som pædagogisk medarbejder ved Afdeling Kuben, OVUS
Hvis du kan se dig selv trives i en kompleks opgave, hvor din faglighed har stor værdi for både borgere og kolleger, så er det måske dig, vi har brug for!
Vi tilbyder en fokuseret opgave omkring en kompleks borger, hvor en god personaledækning og en individuelt tilpasset pædagogisk indsats er grundlaget for arbejdet.
Vi søger en kollega, som sætter faglighed lige så højt som omsorg for borgeren, og som kan se sig selv i en hverdag, hvor struktur og genkendelighed er en forudsætning for trivsel – også selvom dagene kan være uforudsigelige og kræve kreativitet i din tilgang.
Du må meget gerne have erfaring med målgruppen eller med arbejde på botilbud.
Om afdelingen
Afdeling Kuben er et §108-tilbud under Området for Voksne med Udviklingshandicap – Sødisbakke (OVUS) og rummer kun én borger.
Afdelingen er i gang med en organisatorisk flytning fra Tilbud for Autismespektrumforstyrrelser til Tilbud for Særforanstaltninger. I Tilbud for Særforanstaltninger er der tre andre afdelinger – Tårnbo, Tårnly og Løvhøj – som tilsammen rummer 13 andre beboere i målgruppen.
Kendetegnet for målgruppen er, at borgerne har varigt nedsat psykisk funktionsevne. Flere har derudover udfordringer som personlighedsforstyrrelser, karakterafvigelser, psykiatriske tillægsdiagnoser samt selvskadende eller grænseoverskridende adfærd. Der kan forekomme udadreagerende adfærd. Tilbuddet er godkendt til borgere med dom.
Din opgave
Hos os bliver du en del af en mindre personalegruppe, der kender borgeren rigtig godt, og som skal integreres i et nyt tilbud, hvor meget endnu er ukendt. Der arbejdes ud fra tilgangene Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og neuropædagogik for at skabe en hverdag, som både er tryg og udviklende for borgeren.
Vi arbejder ud fra en tro på, at alle mennesker udvikler sig bedst gennem positive og anerkendende relationer, og vi tager altid afsæt i borgerens funktionsniveau.
Vi leder efter dig, som:
- er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle dig gennem tværfagligt samarbejde
- arbejder struktureret og ser værdi i at skabe tydelige rammer for borgeren
- er anerkendende og ressourceorienteret i dit pædagogiske arbejde
- kan støtte borgeren i at have relevante aktiviteter i hverdagen og skabe motivation hertil
- insisterer på at skabe positive relationer – også når det er svært og tager tid
- er kreativ og kan finde alternative løsninger, når der opstår udfordringer
- kan kommunikere klart, tydeligt og åbent – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion og mentorordning
- Løbende faglig udvikling med kurser og efteruddannelse
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op
- Kolleger med humor, omsorg og tid til hinanden
- Et dynamisk arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold med faste personalemøder, hvor vi sammen reflekterer over og udvikler praksis
- Fleksibilitet i arbejdstiden, med mulighed for at planlægge lange weekender og arbejdstider
Arbejdssted: Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Arbejdstid: Fuldtid med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend), med mulighed for fleksibilitet og planlægning af arbejdstimer.
Ansættelse:Ansættelse sker i forhold til gældende overenskomst for din faggruppe forhandlet med socialpædagogerne.
Er du uddannet pædagog, lønindplaceres du efter Overenskomsten for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38.1) indgået med SL samt gældende forhåndsaftale for området.
Er du uddannet lærer eller socialrådgiver, kan der efter konkret vurdering søges dispensation fra uddannelseskravet ved SL. Ved dispensation aflønnes efter Overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38) samt gældende forhåndsaftale for området.
Ansøgningsfrist: 6. april 2026
Tiltrædelse: 1. maj eller snarest herefter
Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning via Job og uddannelse, hvor du også kan finde mere information om stillingen. Læs mere om Sødisbakke på Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Esther Bloch på tlf. 29 35 53 89 eller e-mail esbtriveramendozaalex@rnmcguirearroyo-gonzalezperez-adams.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Jobbet er placeret i Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland. Se flere pædagog jobs i Mariagerfjord eller Region Nordjylland.
Oprettet 21 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Esther Bloch +4529355389