Fuldtidstjener til Restaurant Martino i Aarhus C

Tjener · Aarhus ·
Smag & Slægt ApS / Mad & Restaurant / Erhvervsuddannelse / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en dygtig og erfaren tjener til fuldtidsstilling hos Restaurant Martino på Marselisborg Havn i Aarhus C

Hos Restaurant Martino inviterer vi vores gæster med på en rejse mod syd – med smage fra Middelhavet, uformel stemning og fokus på gode råvarer og nærværende service. Her handler det om at dele maden, nyde øjeblikket og skabe oplevelser, man har lyst til at vende tilbage til.

Vores nuværende fuldtidstjener har valgt at stoppe for at rejse og påbegynde studie, og derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at blive en del af teamet i en længere periode.

Om stillingen

  • Fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt
  • Du vil arbejde tæt sammen med restaurantchefen og fungere som hendes højre hånd i den daglige drift
  • Ansvar og overblik i service – både i travle og rolige perioder
  • En varieret hverdag med både à la carte, selskaber og events
  • Klargøring, afvikling og opfølgning på service

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring fra branchen – både med à la carte og selskaber
  • Har et naturligt overblik og kan bevare roen under pres
  • Er serviceminded, imødekommende og en stærk holdspiller
  • Trives i et mindre team, hvor alle løfter i flok
  • Har ambitioner om at være i stillingen i en længere periode

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et engageret og ambitiøst team
  • Tæt samarbejde med restaurantchefen og mulighed for ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og gæsteoplevelser
  • Forventet startløn på 140-150 kr. i timen afhængig af erfaring

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til job@meresmag.dk med 'fuldtidstjener, Martino' i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere tjener jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 september, opdateret 10 april og udløber 29 maj. Kilde: Jobnet

Lignende jobs