Funktionschef for Operationel Sikkerhed – udvikl regionens cybersikkerhed

Region Syddanmark logoIT-Chef · Kolding ·
Region Syddanmark / IT / cybersikkerhed / cyberberedskab / ledelse / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Brænder du for sikkerhed og er du en passioneret personaleleder, så er her en unik mulighed for at arbejde med begge dele. Som funktionschef for Operationel Sikkerhed bliver du personaleleder for 12 medarbejdere med primært tekniske baggrund, som er opdelt i to teams inden for henholdsvis cybersikkerhed og cyberberedskab.

I Region Syddanmark er der stor bevågenhed omkring sikkerhedsområdet og dermed også en forventning om yderligere udbygning de kommende år. Funktionsområdet gennemgår en rivende udvikling og har brug for en funktionschef, der sammen med funktionsområdets medarbejdere, vil være med til at definere den videre kurs.

Det kommer du til at arbejde med
Funktionsområderne ”Operational Sikkerhed” og ”Informationssikkerhed og compliance” udgør tilsammen Sikkerhedsafdelingen – en shared service, der har organisatorisk ophæng i Regional IT, men dækker hele regionen. Du får et tæt samarbejde med afdelingschefen, som du refererer til, samt funktionschefen for Informationssikkerhed og compliance, en række andre aktører internt i regionen og eksterne, f.eks. i de øvrige regioner.

I rollen som funktionschef får du et bredt og spændende ansvarsområde, hvor du som personaleleder og faglig leder for områdets 12 medarbejdere skal sikre den daglige drift, men også være med til at udvikle og forbedre.

Vi har travlt og opgaveporteføljen er kompleks og forskelligartet. Der er rutineopgaver, som løses i henhold til fastlagte processer, men der er også en række mere komplekse opgaver, som stiller høje krav til faglig indsigt, samarbejde og organisatorisk forståelse etc. Det stiller krav om, at du formår at bevare overblikket, tænke to trin frem og være i stand til at foretage skarpe prioriteringer.

Samtidig forventes det også, at du har øje for den enkelte medarbejders behov både i forhold til den aktuelle opgaveløsning, faglig sparring, trivsel og motivation, men også den langsigtede kompetenceudvikling.

Det forventes, at du naturligt optimerer områdets interne arbejdsgange og processer. Endvidere bidrager du med at sætte den strategiske retning og sikre, at området bidrager aktivt til regionens digitaliseringsstrategi og den heraf afledte delstrategi for cyber- og informationssikkerhed.

Som funktionschef for Operationel Sikkerhed bliver dine vigtigste opgaver:

  • At indgå i ledelsesteamet i Sikkerhedsafdelingen og beredskabsbemandingen
  • Varetage opgaven som personaleansvarlig
  • Deltage i en række projekter med henblik på at løfte teknologiunderstøttelsen
  • Sikre at regionens operationelle sikkerhed på it-området modsvarer krav og forventninger fra vores interessenter internt og eksternt samt følger trusselsudviklingen
  • Sikre økonomi- og ressourcestyring, herunder store indkøb via udbud
  • Sikre opbygning og udvikling af SOC/SAC funktionen f.eks. i regi af SIM3
  • Sikre planlægning, udførelse og evaluering af beredskabsøvelser samt gennemføre forbedringstiltag
  • Sikre vedligeholdelse af beredskabsplaner og -scenarier samt dokumentere procedurer og vejledninger
  • Gennemføre ledelsesrapportering på cybersikkerheds- og beredskabsområdet.

Faglig og menneskelig indsigt suppleret med organisatorisk forståelse
Din profil kan antage mange former – mest sandsynligt har du flere års erfaring med sikkerhedsagendaen og har formentlig også arbejdet i en offentlig/stor organisation – gerne indenfor sundhed.

Du har erfaring med ledelse og motiveres af at bedrive god ledelse og forstår at dosere din indsats i forhold til den enkelte medarbejder og den konkrete situation.

Derudover kan du se dig selv i nedenstående profilbeskrivelse:

  • Fagligt er du på hjemmebane i relation til såvel cybersikkerhed som cyberberedskab – formentlig har du relevant uddannelse/certificering og/eller praksiserfaring, som sætter dig i stand til at forstå essensen af de udfordringer, som dine medarbejder arbejder med i detaljen
  • Du har helhedsforståelse og kan sætte dig i modtagerens sted – det betyder blandt andet at du aktivt forsøger at finde balancerede løsninger, der højner sikkerheden afstemt efter organisationens behov
  • Du har erfaring med større politiske organisationer og gerne kendskab til sundhedssektoren
  • Du har overblik og tænker strategisk, men evner også at gå i detaljen, når det kræves
  • Du har gode skrive- og rapporteringsfærdigheder og evner at præsentere tekniske og komplekse problemstillinger på en gennemsigtig, overbevisende og forståelig måde
  • Formentlig har du eller er i gang med at tage en lederuddannelse. Du har indsigt i din egen ledelsesstil, og ønsker at gøre en positiv forskel for medarbejderne.

Yderligere information
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Kjær på mail: sk@rsyd.dk eller via tlf. på nr. 3033 5776.

Læs mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, flekstid og en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Det er et krav, at du under ansættelsen kan opretholde en sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden hemmeligt.

Din base bliver i Regional IT i Kolding, hvor dine kolleger skaber rammen om et positivt, energisk og udfordrende arbejdsmiljø. Du skal i et begrænset omfang forvente rejseaktivitet f.eks. til Vejle.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 9. april 2026.

Vi forventer at afholde de indledende samtaler den 15. april 2026 og evt. anden samtalerunde den 21. april 2026.

Mellem første og anden samtalerunde kan du blive bedt om at besvare en eller flere test.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. juni 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere it-chef jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Søren Goul Smedegaard Kjær iriveraskgalvananthony@beckrsydmathews-harrismiller.dk +4530335776

Lignende jobs