Fysiklærer på Ikast-Brande Gymnasium

Ikast-Brande Gymnasium logoGymnasielærer · Ikast-Brande ·

Ikast-Brande Gymnasium søger pr. 1. august en fysiklærer til en fast stilling. Vi ser gerne, at du også har undervisningskompetnece i et andet relevant fag indenfor gymnasiets fagrække.

Da vi udbyder IB og pre-IB, hvor undervisningen foregår på engelsk, bedes du anføre, om du kan undervise på engelsk.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men angiv gerne, hvis der ønskes en lavere ansættelsesgrad. Ansøgere uden pædagogikum opfordres også til at søge stillingen.

Ikast-Brande Gymnasium er en mellemstor gymnasieskole med cirka 700 elever fordelt på 5 spor på STX, 2-3 spor på HF og cirka 80 elever pr årgang på IB. Udover at være gymnasiet for de lokale unge i Ikast-Brande kommune, så tiltrækker gymnasiet elever fra hele landet og udlandet gennem vores målrettede tilbud til elitesportsudøvere, som lige nu tæller over 100 elever, og gennem IB-uddannelsen, hvor lokale samarbejdspartnere tilbyder boliger i byen.

Kerneværdierne på Ikast-Brande Gymnasium er seriøsitet og sammenhold. Det betyder, at vi sætter overliggeren højt, og vi insisterer på kvalitet og seriøsitet i opgaveløsningen. Vi tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og potentiale i et ambitiøst og gensidigt forpligtende fællesskab. Sammenholdet indebærer, at tilegnelse og udvikling af kundskaber, kompetencer og kreativitet i høj grad sker i samtale, samarbejde og samvær med andre. Det betyder også, at på Ikast-Brande Gymnasium er elever, ansatte og ledelse i øjenhøjde med hinanden.

Ansøgning, CV og eksamenspapirer uploades gennem Gymnasiejob. Løn og ansættelsesforhold efter gældende GL-overenskomst.

Du kan læse mere om skolen på www.ikast-gym.dk og, hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicerektor Ulrik Rønne Antonsen på telefon 97153611 eller mail ua@ikast-gym.dk

Jobbet er placeret i Ikast-Brande kommune, Region Midtjylland. Se flere gymnasielærer jobs i Ikast-Brande eller Region Midtjylland.

Oprettet 13 april og udløber 30 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ulrik Antonsen tleonardmary66zlewisua@casey-robinsonwilliams-huffgraham-robertsonikast-gym.dk +4597153611

Lignende jobs

Pædagog

Skolepædagog · Region Midtjylland · Ikast-Brande · 2 km
Ikast-Brande Kommune logo