Pædagog, 37 timer/uge – 3-årigt puljeprojekt
Bandholm Børnehus søger pædagog – 37 timer ugentligt.
Forventet start 01.marts 2026
Stillingen er af midlertidig karakter og finansieret af puljen til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner (2026–2028). Det betyder, at du i denne periode får mulighed for at arbejde målrettet med børn, der har brug for særligt stærke fællesskaber, tydelige voksne og trygge læringsmiljøer.
Ansættelsen ophører ved udgangen af 2028.
Vi er en lille privat integreret institution med 25 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn.
Grundet vores størrelse, har vi mulighed for at prioritere nærhed og omsorg for børnene meget højt.
Vi vægter vores værdier: anerkendelse, omsorg, nærvær og tryghed samt faglighed meget højt og det er vores vision at være en af de bedste dagtilbud på Lolland.
Dine opgaver
Dine konkrete opgaver afhænger af placeringen, men vil typisk omfatte:
- arbejdet med leg, hverdagsrutiner og læringsmiljøer, der understøtter trivsel og udvikling
- at skabe tydelige, trygge rammer i samspillet med børnene
- at bidrage til pædagogiske forløb, der bygger på børnenes perspektiver og deltagelsesmuligheder
- faglige observationer og samarbejde om målrettede indsatser
- tæt dialog og samarbejde med kolleger på tværs af stuerne
- forældresamarbejde, hvor du bidrager med faglighed og tydelig kommunikation
Vi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog
- kan skabe nærvær og retning i samspillet med børn
- trives i en hverdag med tydelig struktur og varierede opgaver
- er fleksibel og motiveret for at arbejde i både vuggestue og børnehave
- bidrager aktivt til samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde
- En spændende og alsidig hverdag i samarbejde med fagligt kompetente kolleger og engageret forældre.
- En arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø
- Gode fysiske forhold i en hyggelig villa samt et rigtig godt udemiljø.
- Et fagligt, reflekterende og professionelt team
- høj faglighed i hverdagen
- at arbejdet med læreplaner gøres sjovt for både børn og voksne.
Løn i henhold til overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til Leder Pia Christoffersen, tlf. 25379622.
Ansøgningsfrist den 16.februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 8 eller 9.
Du sender din ansøgning til leder@bandholmboernehus.dk
Jobbet er placeret i Lolland kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Lolland eller Region Sjælland.
Oprettet 29 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pia Christoffersen anthonyscottchristopher90anne02leder@thomasfisherbandholmboernehusbraun-hall.dk +4525379622
Lignende jobs
Puljepædagog til Humlebien, Næstved
Dronning Fanes Børnehus søger relationskompetent pædagog på 37 timer i Askeby
Pædagog til Krongårdens Børnehave i Sorø
Fuldtids pædagog i Alsted-Fjenneslev børnehus
Pædagog søges til Skattekisten – 37 timer/uge i Frørup