Teamleder til Banedanmarks sikringsområde i Ringsted

Banedanmark logo · Ringsted ·
Banedanmark / personaleledelse / jernbane / sikkerhed / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at bane vejen for driften og vedligeholdelsen af jernbanens sikringsanlæg?Så er du måske den teamleder, vi søger.

Vil du samtidig spille en central rolle i at sikre faglighed og sikkerhed i den daglige ledelse af produktionen? Så har du nu mulighed for at blive en del af ledelsesteamet i Sikringsområdet.

Vi søger en teamleder, der har lyst til at træde ind i en vigtig lederrolle med en spændende udviklingsopgave. I stillingen bliver du det en aktiv del af ledergruppen, der sammen med medarbejdere og ledelse skaber sammenhæng i hverdagen, og får stor indflydelse på både drift, samarbejde og udvikling. Du vil få rig mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg på afdelingens performance med base i Ringsted.

Den daglige leder – både i sporet og på kontoret

Som teamleder bliver du nærmeste daglige personaleleder for cirka 30 medarbejdere. Du indgår i et område, der håndterer fejlretning på bl.a. sporskifter, overkørsler og andre sikringstekniske anlæg samt sikrer, at norm- og vedligeholdelsesopgaver bliver overholdt.

I Banedanmark prioriterer vi punktlighed højt, og Sikringsområdet er derfor et område med stor bevågenhed. Som teamleder bidrager du til at effektivisere arbejdsgange og sikre, at vi leverer kvalitet – til tiden.

Du opbygger stærke relationer til dine produktionsansvarlige, sparrer med dem om både faglige og menneskelige aspekter og sikrer gennem løbende dialog, at teamet er fagligt velfunderet, motiveret og i trivsel. Du skaber rammerne for et godt samarbejde – både fagligt og socialt.

Fagligt engageret leder med lyst til udvikling

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, så længe du har erfaring med personaleledelse og har en nysgerrig tilgang til drift og udvikling.

Du har erfaring med personaleledelse eksempelvis fra produktions- eller driftsområder, og formår at kombinere daglige operative beslutninger med fokus på mennesker, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Som leder står du sikkert i din lederrolle og skaber engagement og følgeskab gennem tillid og dialog. Du samarbejder naturligt på tværs, tager ansvar og kan træffe gode beslutninger – også når rammerne er komplekse.

Vi tilbyder

Du kan se frem til at blive leder for et fagligt og erfarent team.

I Banedanmark har vi stort fokus på din faglige og personlige lederudvikling, og du kan forvente et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige teamledere.

Vi tilbyder en arbejdsplads med uformel omgangstone, hvor sammenhold og fleksibilitet vægtes højt. Derudover får du bl.a. motionsrum, god pensionsordning og betalt frokostpause.

Du vil arbejde fra vores nye flotte kontor lige ved Ringsted station.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Er du tjenestemand er stillingen klassificeret i lønramme 35.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef Mette Christensen tlf. 20166454 eller teamleder Henrik Bojsen-Møller tlf. 23205892.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 9-10 og 2. samtaler i uge 11.

Send os din ansøgning og CV ved at klikker på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Jobbet er placeret i Ringsted kommune, Region Sjælland.

Oprettet 2 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mette Christensen amber07guzmankevinmchtroberthopkins@baneperrylewislang-erickson.dk +4520166454

Lignende jobs