Sygeplejerske/klinisk vejleder til Allergi‑klinik 1 i Gentofte

Region Hovedstaden logoSygeplejerske · Gentofte ·
Region Hovedstaden / Hospital / Sundhed / allergi / sygepleje / klinisk vejledning / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en sygeplejerske, til ambulatoriet som også brænder for at varetage funktionen som klinisk vejleder til Allergisygdomme Klinik 1, Gentofte Hospital, på 37 timer/uge pr. 1.4.2026.

Allergisygdomme, Klinik 1 modtager patienter til udredning/behandling af allergiske sygdomme, såsom astma, rhinitis, fødevare-lægemiddel- og insektallergi samt
urticaria.

Klinikken har desuden en stor allergivaccinationsklinik.

Klinikken har en højt specialiseret funktion for udredning af patienter, der har udviklet anafylaksi i forbindelse med anæstesi.

Vi er 13 sygeplejersker, 11 læger, 1 diætist og 5 sekretærer med tilknytning til
Allergisygdomme Klinik 1. I klinikken arbejder vi i tværfaglige teams og lægger vægt på høj faglighed, patienttilfredshed samt et godt arbejdsmiljø. Patienterne er primært unge og voksne. Klinikken har et lille team, der ser børn fra 6-års alderen.

Du kan se en lille film om vores team her.

Vi søger en sygeplejerske, som dels er en del af ambulatoriet og som brænder for at varetage funktionen som klinisk vejleder til sygeplejerskestuderende på 1 og 2 semester. Vi har sygeplejestuderende ca. 2 gange om året.

Udover at få muligheden for at dygtiggøre dig i allergispecialet og være en del af en velfungerende afdeling, vil du få muligheden for at være med til at skabe rammen for et godt og trygt læringsmiljø, samt være med til at give vores fremtidige sygeplejerskekollegaer mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig inden for sygeplejen.

Du vil få introduktion til rollen som klinisk vejleder, af vores kliniske sygeplejespecialist.

Som klinisk vejleder, vil dine arbejdsopgaver bl.a. være at:

  • Strukturere og planlægge de studerendes uddannelsesforløb
  • Tilrettelægge klinisk undervisning, vejledning og evaluering
  • Dokumentere og sikre kvaliteten af afdelingens kliniske uddannelse
  • Være rollemodel for høj faglighed og god klinisk praksis
  • Støtte og vejlede afdelingens sygeplejersker som daglige vejledere

Vi kan tilbyde:

  • Et godt kollegialt miljø
  • Et alsidigt job med faglig udvikling
  • Deltagelse i relevante møder med de kliniske undervisere
  • Deltagelse i relevante kurser og temadag for kliniske vejledere
  • Sparring med de to kliniske vejledere på Afdeling for hud- og kønssygdomme
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Erfarne og engagerede kolleger
  • Oplæring ved mentorordning
  • Kompetenceudviklingsprogram
  • 15 faglige minutter i Journal Club

Vi ønsker, at du:

  • Har nogle års erfaring som sygeplejerske
  • Har erfaring med, og eller lyst til at arbejde med studerende og skabe et trygt og udviklende læringsmiljø
  • Har uddannelse som klinisk vejleder, eller brænder for at tage uddannelsen.
  • Trives i kombinationen af rutineopgaver og akut sygepleje
  • Er god til at samarbejde tværfagligt og er en god kollega
  • Efterlever hospitalets ambition ’Godt Behandlet’ som du kan læse mere om her.

Udover klinikkens samlede vision er der en specifik vision for sygeplejen. Afdelingen har en styregruppe for sygeplejen som understøtter udvikling og sygeplejeforskning. Vi har også en klinisk sygeplejespecialist ansat i afdelingen.

Ansættelsesvilkår:

Vi planlægger som udgangspunkt din arbejdstid i dagtimerne på hverdage. Dog har klinikken åbent til kl. 18.00 hver onsdag. Du vil derfor kunne forvente en sen vagt ca. hver 4 uge.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke- ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets partner, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønning og Takstnævn.

Ansættelsesprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Oversygeplejerske Lisbeth Sys Karved på telefon 38672477. ansøgningsfrist er 12.02.2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.

Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.

Oprettet 23 januar og udløber 12 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lisbeth Karved evan46katherineleecharles85lisbeth.sys.karved@hardyregionhsloanbell-obrien.dk +4538672477

Lignende jobs