Guldborgsund Kommune søger en landzonesagsbehandler (genopslag)

Guldborgsund Kommune logoKommunal Planlægger · Guldborgsund ·
Guldborgsund Kommune / landzone / byudvikling / grøn omstilling / Fuldtid / Fuldtid

Er du optaget af, hvordan vi bruger vores åbne land og landsbyer?
Optaget af, hvordan vi skaber balance i at passe på miljø, natur og landskab og at skabe udvikling og vækst – og i bedste fald begge del?

Så læs videre og se, om jobbet som landzonesagsbehandler i Guldborgsund Kommune skulle være noget for dig.

Guldborgsund Kommune er landets 11. største kommune målt på areal, hvoraf hovedparten er landzone.
Vi er en kommune i rivende udvikling. Der er gang i byudvikling, erhvervsudvikling, grøn omstilling m.m., og der er stor konkurrence om anvendelsen af landzonearealerne til energianlæg, landbrug, skov, vådområder, fritidsaktiviteter osv.
Politisk er der et særligt stort fokus på erhvervslivets vilkår i kommunen. Det betyder også en høj prioritering af erhvervssager i landzonesagsbehandlingen.
Stillingen er placeret i Planteamet, der er en del af afdelingen Plan & Trafik.

****Planteamet** 
Planteamet består af ca. 10 dedikerede medarbejdere, som løser mange forskellige opgaver fra tilvejebringelse af lokalplaner og kommuneplaner, landzoneadministration, byudviklingsprojekter til borgerbetjening og administration efter allerede vedtagne planer.**

Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og en stærk samarbejdskultur, hvor vi ser både vores faglige og personlige forskelligheder som en styrke. Vi sætter fagligheden højt og hjælper hinanden med at løse de mange, og ofte komplekse, opgaver. Der er plads til både faglige diskussioner og til uformel snak.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og afvekslende job
  • En arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø med fokus på tillid, rummelighed og ansvarlighed
  • God faglig sparring med kompetente kolleger
  • Gode muligheder for hjemmearbejde

I dagligdagen betyder det blandt andet: Faste sagsmøder med tværfaglig sparring på egne sager, faste online morgen tjek-ind-møder, hvor vi vender stort og småt. Vi mødes ugentligt omkring kage og morgenmad. Der er mulighed for kollegiale Walk and Talks, hvor hjernen og kroppen får frisk luft og gode input.

****Lidt om stillingen**
Du bliver en del af planteamet som landzonesagsbehandler. Dit hovedfokus bliver at arbejde med landzonesager, men du vil også få opgaver med sagsbehandling af ulovlig helårsbeboelse i sommerhuse og ansøgninger om flexboligtilladelser. Anden myndighedsbehandling inden for primært planlovsområdet kan også komme på tale. Borgerbetjening og forskellige administrative opgaver vil være en del af din hverdag.**

Ønskede faglige kompetencer

  • Kendskab til planloven og planhierarkiet
  • Erfaring med landzonesagsbehandling
  • Erfaring med at foretage planfaglige vurderinger og lave planfaglig sagsbehandling
  • Forståelse for de mange hensyn, der skal varetages i en landzonesagsbehandling, herunder hensynet til landskabsinteresser
  • Erfaring med borgerdialog
  • Stærk evne til at samarbejde med resten af teamet og andre kollegaer

Din uddannelse kan være som f.eks. landskabsarkitekt, landinspektør eller ingeniør med byplanlægning som fagligt fokus, eller du kan have en helt anden baggrund, men til gengæld en masse for denne stilling relevant erfaring.

Dine personlige kompetencer

  • Er positiv og lægger vægt på at bidrage til god trivsel og et godt arbejdsklima
  • Er god til at skabe en åben og fordomsfri dialog samt indgå i tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Er nysgerrig på nyt
  • Kan strukturere og prioritere arbejdsopgaverne selvstændigt og i samarbejde med primært teamet

****Ansættelsesvilkår**
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Løn fastsættes efter gældende overenskomst.**
Din ansættelse er i Center for Teknik & Miljø, Plan & Trafik.

****Mere information** 
Tag fat i Rasmus Hee Haastrup, leder af Plan & Trafik, på tlf. 2518 0725 eller rahh@guldborgsund.dk.**

****Ansøgningsfrist**
Frist for ansøgning er fredag den 10. april 2026.**

****Samtaler**
Vi forventer at holde samtaler den 16. og 17. april 2026**

****Ansøgningsprocedure** 
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dokumentation for gennemført uddannelse og dit CV.**
Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Vi opfordrer alle med de relevante kompetencer til at søge, uanset personlig baggrund.

Jobbet er placeret i Guldborgsund kommune, Region Sjælland. Se flere kommunal planlægger jobs i Guldborgsund eller Region Sjælland.

Oprettet 24 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rasmus Hee Haastrup +4525180725