Pædagogmedhjælper til SFO og førskole i Hinnerup (30 timer)
Vi søger en dygtig pædagogmedhjælper, som brænder for at bidrage til et aktivt og inspirerende fritidstilbud for vores yngste elever og som også har mod på opgaver i undervisningen.
Vi har en velfungerende SFO, hvor vi arbejder værkstedsbaseret, har en anerkendende tilgang til børn og forældre og et inkluderende mindset. Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe med dygtige pædagoger og medhjælpere. Du skal derfor have lyst til at samarbejde, at byde ind med dine gode idéer og være klar på at lære af andre.
Vi modtager ca. 90 børn i førskole hvert år til marts. Før-skolen er en del af din arbejdsopgave og vi forventer, at du vil bidrage til at skabe en rigtig god modtagelse af vores kommende skolebørn i overgangen mellem daginstitution og skole. Det vil være din primære opgave fra 1. marts til 1. august.
Haldum-Hinnerup Skolen ligger i Hinnerup 18 km nord for Aarhus og distriktet er en blanding af by og opland. Hinnerup-området er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier, og skolen har et stigende elevtal.
Skolen er afdelingsopdelt og 3-4-sporet med 700 elever fordelt på årgangene 0.-9. årgang og tre specialklasser.
Personalegruppen består af cirka 75 engagerede lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere.
Vi ønsker at fastholde skolen som et godt sted at lære og være - både for børn og voksne.
Vi forventer, at du har en anerkendende tilgang til børn, forældre og samarbejdspartnere.
Vi har elever, som har lyst til at lære og indgå i positive fællesskaber. Skolen arbejder inkluderende og har et ønske om at være skole for alle distriktets børn. Det kræver et inkluderende mindset og en lyst til at lave undervisning og SFO, som passer til børnene.
Vores forældregruppe er opbakkende og generelt ressourcestærk. Vi prioriterer det gode forældresamarbejde og den værdi, det skaber i skolens hverdag.
Vi tilbyder gode rammer for dit arbejdsliv med ledelse tæt på samt et stærkt og positivt kollegialt fællesskab.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Jobbet er placeret i Favrskov kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Favrskov eller Region Midtjylland.
Oprettet 2 februar og udløber 14 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ditte Lyngby +4520529993
Lignende jobs
Pædagogiske assistenter/medhjælpere til Tranbjergskolen SFO
Rundhøjskolen i Aarhus søger dygtig og engageret pædagogmedhjælper
Østbyens SFO søger engageret og energisk pædagogmedhjælper i Ikast
Pædagogmedhjælper til Engbjergskolens SFO