Hjemmeplejen Kalundborg by søger Social- og sundhedshjælper til dagvagt
Vil du gøre en forskel?
Vi søger en Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen Kalundborg by.
Stillingen er i fast dagvagt - på 37 timer, med mulighed for andet timetal, hvis du ønsker det.
Så vil du med på holdet, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Om jobbet
- Vi er 2 hjemmeplejeområder i Kalundborg - Kalundborg Øst og Kalundborg Vest.
- Vi arbejder i mindre teams, hvor du som SSH, med indflydelse på egne opgaver, hjælper og støtter borgere i eget hjem.
- Du arbejder med helhedspleje.
- Du og dit team arbejder med kontinuitet hos borgerne, så det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der kommer hos borgerne i de enkelte vagtlag.
- Du har indflydelse på at præge samarbejdet i grupperne.
- I dit arbejde afspejler du vores værdier: medansvar, dialog, trivsel, respekt og stolthed.
- Du indgår i et tværfagligt samarbejde, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen. Anerkendelse er et af nøgleordene i vores dialoger.
- Som ny medarbejder får du en grundig introduktion i gruppen - en oplæring tilpasset dit behov.
- Du gennemgår introkursus, kursus i vores omsorgssystem Nexus samt forflytningskursus.
Din profil
- Du er uddannet Social- og sundhedshjælper.
- Du sætter pris på godt kollegaskab og tager det gode humør med på arbejde.
- Du tør bringe dine ideer i spil.
- Du arbejder for en udvikling, af både dit samt dine kollegers faglige niveau.
- Du udnytter dine faglige kompetencer i helhedsplejen.
- Du er god til at skabe et overblik.
- Du sætter pris på den anerkendende tilgang.
- Du brænder for det tværfaglige samarbejde samt et tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende.
- Du arbejder med en rehabiliterende tilgang.
- Du har kørekort.
Derfor skal du vælge os
- Vi sætter relations arbejdet i højsædet og ønsker at være de bedste til at skabe kvalitet i borgerarbejdet i fællesskab med borgerne og gerne deres pårørende.
- Vi er de hjælpsomme skønne og lyttende kollegaer.
- Vi har et miljø med godt sammenhold kollegaer og ledere imellem, hvor vi er åbne for nye ideer, som kan være med til at skabe den gode arbejdsplads.
- Du og hele teamet har et fælles ansvar for planlægningen sammen med planlægger og afdelingsleder.
- Sammen sikrer vi stabile ruter, som er afgørende for det gode forløb, den gode relation og det rehabiliterende arbejde.
- Vi prioriterer ressourcer til at styrke vores kompetencer og arbejder målrettet sammen med borgerne, så de oplever at deres livskvalitet og selvstændige livsførelse øges.
- Vi arbejder for den gode trivsel og har igangværende projekt, der løber over en 2-årig periode "forebyggelse af omsorgstræthed"
Hvornår kan du starte, tænker du nok allerede? Her er svaret:
Gerne hurtigst muligt og når det passer dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Helle Sørensen på telefon 21167227 eller
Afdelingsleder Mette Sønderskov Hansen på telefon 24787401
Ansøgning
Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digital link.
Ansøgningsfrist den 15. april 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så du kan med fordel sende din ansøgning allerede idag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Jobbet er placeret i Kalundborg kommune, Region Sjælland. Se flere ssh jobs i Kalundborg eller Region Sjælland.
Oprettet 13 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Sørensen +4521167227 / Mette Hansen +4524787401
Lignende jobs
Ferieafløsere til hjemmeplejen i Kalundborg
Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen Kalundborg by
Dagvagt til Loch Ness Plejehjem
AFTENVAGTER til Hjemmeplejen Kalundborg og Svebølle/Ubby området
Aftenvagt til Loch Ness Plejehjem