Hjemmesygeplejen i Juelsminde søger sygeplejerske

Hedensted Kommune logoSygeplejerske · Hedensted ·
Hedensted Kommune / Sundhed / Hospital / hjemmesygepleje / borgerforløb / tværfaglig / Fuldtid / Fuldtid

Hjemmesygeplejen i Juelsminde – vil du være med til at prøve en ansættelse, hvor vi sammen finder det, som giver mening for fællesskabet. Vil du være med til, i fællesskab, at gøre en forskel i det nære sundhedsvæsen?

Om jobbet og opgaverne

I vores dedikerede sygeplejeteam møder du en hverdag med variation og mening. Vi arbejder ud fra de fire virksomhedsområder. Vi varetager en bred vifte af sygeplejeopgaver i kommunens østlige område – både i borgernes hjem og på vores sygeplejeklinikker i Juelsminde og Hornsyld.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og tværfaglig sparring. Du vil derfor altid have kollegaer tæt på – både hjemmeplejen, planlæggere, terapeuter, plejehjem og ledelse, som du kan sparre med i det daglige. Derudover er mødeledelse en af dine opgaver. Du vil stå som mødeleder på forskellige sparringsmøder, fx vores daglige borgergennemgangsmøder.

Som forløbssygeplejerske tilknyttes du ét af vores tre geografiske områder. Her får du ansvaret for at skabe sammenhæng i borgerforløbene, og være en vigtig drivkraft i, at sikre høj kvalitet, og tryghed for den enkelte borger.

Vi holder til på Juelsminde Rådhus, hvor vi har en tæt kontakt til hjemmeplejen og terapeuterne. Samtidig samarbejder vi tæt med plejehjemmene i området. Det giver dig stærke muligheder for tværfaglighed og et helhedsorienteret blik på borgerens behov.

Vores forventninger til dig

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Brænder for sygeplejen, og er engageret i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
  • Trives med selvstændigt arbejde, og kan planlægge, prioritere og skabe overblik i komplekse forløb.
  • Er fagligt stærk, og har lyst til at bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vores praksis.
  • Møder kollegaer og borgere med positiv energi og bidrager til fællesskab og trivsel.
  • Vægter samarbejde højt, både i sygeplejegruppen, men også mellem samarbejdsparter og ledelse.

Du vil som forløbssygeplejerske have det primære ansvar for borgerforløbene – og sammen med dine kollegaer og andre faggrupper sikre, at borgeren altid føler sig inddraget og i centrum.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du både faglighed, fællesskab og fleksibilitet:

  • Et team med høj faglighed, hvor vi bruger hinanden aktivt som sparringspartnere.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel, og har plads til forskelligheder.
  • Mulighed for faglig udvikling, og deltagelse i projekter og kvalitetsarbejde.
  • En tryg opstart, hvor du bliver godt klædt på til opgaverne, hvor det er din faglighed, som sætter dagsordenen i samarbejde med teamet.
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, – privatliv og arbejdsliv skal gå hånd i hånd.
  • Vi ved, at et stærkt arbejdsfællesskab og høj trivsel er afgørende, – både for borgerne, og for os som medarbejdere og for ledelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

  • Fast stilling på 37 timer pr. uge – med mulighed for at aftale andet timetal.
  • Vagter: primært dagvagt, men mulighed for blandede vagter. – har ansøger et ønske om andet så hold dig ikke tilbage.
  • Forventning om 3–5 aftenvagter samt to weekender på otte uger.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Teamleder Simon Fly på tlf. 20 55 19 53
  • Teamleder Nita Mau på tlf. 23 41 73 40
  • Leder Lise Salkvist på tlf. 24 63 67 71

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 22. marts 2026. 
Vi holder løbende samtaler og ansætter den kandidat vi finder de bedste kvalifikationer ved. Så tøv ikke med at søge. Når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.

Samtaler den 24 marts. 2026.

Har du svært ved at vente og ønsker at tale med os før, så ring endelig og vi finder en tid til samtale før.

Om os

Du bliver en del af en sygeplejegruppe med stor bredde – både i alder, erfaring og kompetencer. Uanset om du er nyuddannet, erfaren eller et sted midt imellem, er du meget velkommen til at søge.

Vi er et hold, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt, men samtidig har fokus på et godt arbejdsmiljø, humor og et stærkt fællesskab. Hos os får du både udfordringer, udvikling – og kollegaer, der passer på hinanden.

Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.

Oprettet 9 marts og udløber 24 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Simon Haugaard Fly +4520551953

Lignende jobs