Innovationskonsulent til Kvalitet og Innovation ved Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland logoFuldmægtig · Viborg ·
Region Midtjylland / innovation / digitalisering / forbedringsarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vil du bidrage til at gøre innovation til en del af vores kerneopgave og være med til at skabe et sundhedsvæsen, der leverer mere værdi tæt på borgerne, understøttet af digitale og tværgående løsninger?

Om stillingen
Hospitalsenhed Midt søger en relationsstærk og udviklingsorienteret innovationskonsulent med solid forståelse for innovation, forbedringsarbejde og implementering. Kvalitets- og innovationsarbejdet på Hospitalsenhed Midt har fokus på fravalg, forenkling og øget digitalisering samt implementering af intentionerne i sundhedsreformen. Du bliver dermed en central drivkraft i arbejdet med at styrke hospitalets evne til at tilpasse sig innovativt og bæredygtigt til fremtidens sundhedsvæsen.

Som innovationskonsulent arbejder du på tværs af organisationen og i tæt samarbejde med klinikere, ledere og eksterne partnere for at skabe sammenhæng, fremme forbedringer og implementere nye løsninger. Du får en central rolle i at bringe innovation tættere på kerneopgaven og understøtte udviklingen af et sundhedsvæsen, hvor værdi skabes tæt på borgerne og på tværs af sektorer. 

Du bliver en nøgleperson i at styrke innovationskulturen og understøtte arbejdet med at gøre innovation nemt, tilgængeligt og meningsfuldt på HE Midt og du skal trives i spændingsfeltet mellem udvikling og drift. 

Du vil blandt andet:

  • Skabe gode rammer for, at idéer og projekter kan udvikles og realiseres.
  • Rådgive og vejlede medarbejdere og ledere om metoder, værktøjer og muligheder inden for innovation og implementering.
  • Skabe og vedligeholde relationer til forsknings-, innovations- og udviklingsmiljøer internt og eksternt.
  • Bidrage til tværorganisatoriske initiativer og samarbejder, der styrker sammenhængen mellem hospital, kommune og praksissektor og offentlige/private eksterne samarbejdspartnere.
  • Understøtte sundheds- og hospitalsledelsen i strategiske prioriteringer og implementering af initiativer på tværs af enheden.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. maj 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund og erfaring med innovationsarbejde, projektledelse eller forbedringsmetoder. Gerne fra sundhedssektoren eller fra en anden branche, hvor du har arbejdet med at omsætte idéer til praksis i komplekse organisationer.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår samtidigt at skabe stærke relationer og samarbejder på tværs af faggrupper og organisatoriske skel. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. 

Du kommunikerer klart, og kan formidle komplekse sammenhænge, så de giver mening for både ledelse og klinikere. Du har overblik, også når flere projekter kører parallelt, og motiveres af at skabe reel værdi for borgere og medarbejdere. 

Vi leder efter en teamorienteret kollega, der trives i spændingsfeltet mellem udvikling og administrativ drift, og som har lyst til at bidrage aktivt både fagligt og socialt til afdelingen. Den endelige opgaveportefølje sammensættes ud fra dine kompetencer.

Om os:
Vi er en del af Administrationen ved Hospitalsenhed Midt, hvor vi fungerer som bindeled mellem klinikken, ledelsen og vores mange samarbejdspartnere.

Vores afdeling består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder sygeplejersker og akademikere. Vi arbejder metodisk og tænker innovation og patientsikkerhed i alle vores opgaver, uanset om vi faciliterer netværk, underviser, analyserer data eller understøtter forbedringsarbejde i klinikken. 

Vi har en uformel omgangstone med plads til humor, og vi bekymrer os oprigtigt om hinandens trivsel. Vi arbejder med frihed under ansvar og støtter hinanden, når opgaverne bliver komplekse gennem sparring, fælles mødedeltagelse og videndeling. 

Vi ser frem til at byde velkommen til en engageret kollega, der vil være en del af et stærkt og fagligt ambitiøst fællesskab.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her: //www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kvalitets- og innovationschef Rikke Ringgaard Steffensen på +4524922251.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 15. marts 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere fuldmægtig jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rikke Ringgaard Steffensen +4524922251