Isoteket søger managers til vores 6 butikker

Butikschef · København ·
Isoteket ApS / Handel / Remote / Salg / ledelse / kundeservice / detailhandel / Fuldtid / Chef / Fuldtid / Vikar / Fjernarbejde

Isoteket åbner snart igen for sommersæsonen 2026, og vi søger derfor butiksansvarlige til vores 6 butikker.

Isoteket er en veletableret og succesrig isbutikskæde, som har haft drøn på de seneste år. Isoteket har siden sin opstart modtaget overvældende positiv feedback fra både tidsskrifter og vores loyale kunder, så vi forventer endnu en sommer med fart over feltet og god is.

Som manager er du butikkens ankerperson. Du kommer til at være den i hele Isoteket som tilbringer mest tid i butikken, så du er alles go-to person, når det kommer til din butik. Vi forventer derfor, at du har lyst til at tage ejerskab af butikken og dermed ansvar for at holde en ren og præsentabel butik og opretholde en høj standard af service. Du kommer til at have lettere ledelsesansvar over personalet herunder bl.a. oplæring af nye ansatte, indflydelse på vagtplan og organisering og uddelegering af rengørings- og opfyldningsopgaver. Isbranchen er meget dynamisk, og der kan blive rigtig travlt. Det er derfor vigtigt, du er omstillingsparat og kan tage styring, når der kommer pres på. Som manager har du det daglige telefonansvar og sygemeldingsansvar. Du kommer selvfølgelig til at have faste, skemalagte fridage, og vi er meget fleksible ift. planeringen af disse.

Vi søger i øjeblikket managers til alle 6 butikker; Valby Langgade, Vesterbro Torv, Sortedam Dossering, Stefansgade, Bopa Plads og Nordhavn, og der er i alt 7 ledige stillinger.

VALBY LANGGADE:
Lige ved Tingstedet i hjertet af Valby ligger en af vores hyggeligste butikker. Her er der skøn, lokal stemning, og med vores gårdhave er der god mulighed for at give sit præg på butikkens udtryk (grønne fingre er derfor et plus!).

VESTERBRO TORV:
Vesterbro Torv er en af vores nyeste afdelinger, og når torvet summer af liv, kan det mærkes inde hos os! Hos afdelingen på Vesterbro finder man travle aftener og hyggelige regndage, hvor det store indendørsareal fyldes ud.

SORTEDAM DOSSERING:
Et stenkast fra søerne finder man en af vores travleste og mest velkendte butikker. Her er der altid gang i den og fed energi. Afdelingen på Sortedam er perfekt, hvis du elsker fart over feltet og er dygtig til at bevare roen og overblikket. Vi søger 2 managers til denne butik.

STEFANSGADE:
Isoteket på Stefansgade er meget populær, og på de skønne sommerdage er der typisk fyldt med issultne kunder. Isoteket har en iscykel, som kan bookes til events, og som manager ved Stefansgade er man med til oplæring af personale og vagtplaneringen af såkaldte cykelvagter.

BOPA PLADS:
Afdelingen på Bopa Plads er Isotekets oprindelige butik, og den har derfor en stærk base af lokale stamkunder. Hvis man nyder at dyrke butikkens og sine egne relationer til stamkunder, samtidig med at kunne afvikle en kø på en travl fredag eftermiddag, er afdelingen på Bopa Plads stedet.

NORDHAVN:
Isotekets isproduktion foregår i Nordhavn, hvilket gør denne afdeling til 'stedet hvor det sker'. Manageren på Nordhavn har sin hverdag i hjertet af Isotekets drift, hvilket selvfølgelig skaber mulighed for indblik i og indflydelse på de forskellige processer.

Skriv i din ansøgning, hvilken afdeling du er interesseret i at søge stillingen som manager ved.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

  • Du har erfaring fra service- og/eller restaurationsbranchen. Ledelseserfaring er et plus, men ikke et krav.
  • Du er smilende, initiativrig og serviceorienteret.
  • Du kan forblive i din stilling hele sæsonen (fra marts til oktober).
  • Du er selvstændig og tager styring.
  • Du taler dansk.
  • Du har maks. 2 ugers ferie planlagt i løbet af sæsonen, og at du kender tidspunkterne for disse.

HVAD KAN DU FORVENTE FRA OS?

  • Omtrent fuld tid, ca. 25-37 timer/ugen (færre timer i lavsæson, flere timer i højsæson).
  • God løn.
  • Et uformelt og ungt arbejdsmiljø.
  • En ansvarsfuld stilling med plads til og fokus på udvikling.
  • Personalerabat og selvfølgelig fri isspisning på jobbet.

Send en ansøgning til driftsleder Thea på job@isoteket.dk.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning ind, så snart du kan! Vi afslutter forløbet, når vi finder de rigtige kandidater.

Opstart uge 11.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere butikschef jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 6 februar, opdateret 19 februar og udløber 13 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Thea Finnerup theabarnesmarkmoorejohnny@phillips-lewisisoteketallen-hopkinsdavis.dk

Lignende jobs