IT-supporterelev
Har du lyst til at lære IT i praksis og gøre en forskel for både elever og kolleger i deres hverdag? Motiveres du af at få teknikken til at spille og hjælpe andre videre? Så er du måske vores nye IT-supporterelev på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Som IT-supporterelev bliver du en del af skolens IT-afdeling, hvor du arbejder tæt sammen med både undervisere, elever og administrative medarbejdere. Din hverdag er varieret og praksisnær, og du får ansvar i takt med din udvikling. Du kommer til at arbejde med brugeradministration, klargøring og fejlfinding på både PC og Mac, support på Office 365 samt opsætning og vedligehold af AV-udstyr i undervisningslokaler. Du er ofte den, der møder brugerne der, hvor behovet opstår, og hjælper dem videre på en måde, der er til at forstå.
Du bliver en del af et dedikeret IT-team med stærk faglighed og høj grad af samarbejde. Her hjælper vi hinanden, deler viden og tager fælles ansvar for opgaverne. Vi har ambitioner på både egne og hinandens vegne, og vi prioriterer din læring og udvikling højt gennem hele dit elevforløb. Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi stræber efter at være modige sammen. Vi tror på, at vi altid - ALTID - kan blive bedre.
Din hverdag vil foregå på tværs af vores tre adresser i Odense, Middelfart og Svendborg, hvilket giver dig indblik i forskellige miljøer og arbejdsformer.
Vi forventer, at du:
- har gennemført eller er i gang med Grundforløb 2 på IT-supporteruddannelsen
- har interesse for IT og lyst til at udvikle dine tekniske kompetencer
- har kendskab til Windows og gerne mod på at arbejde med Apple-produkter
- er serviceminded og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
- kan forklare tekniske løsninger på en forståelig måde
- tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til teamet
- er nysgerrig, engageret og klar på at lære nyt
- har kørekort (kategori B)
Vi tilbyder dig:
- en alsidig elevplads med en bred vifte af IT-opgaver
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
- grundig oplæring og løbende sparring
- en hverdag med variation og ansvar
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- en arbejdsplads med høje ambitioner og stærk samarbejdskultur
Ansættelse er pr. 1. august 2026 eller tidligere og med primært tjenestested på vores skole i Odense. Der er tale om en uddannelsesstilling, og ansættelsen er derfor tidsbegrænset. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriets gældende overenskomst og aftaler, se link herunder:
- OAO-S-fællesoverenskomsten https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2024/juli/029-24-faellesoverenskomst-mellem-finansministeriet-og-offentligt-ansattes-organisationer-det-statslige-omraade/
- Organisationsaftale for håndværkere og teknikere https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/maj/082-25-cirkulaere-om-organisationsaftale-for-haandvaerkere-og-teknikere/
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oplæringsansvarlig samt IT-systemansvarlig Brian Moe Hillersdal på telefon 63 10 27 54 eller på e-mail: whitevictoriabrhimartin77cindy56@sosufyngarnerobrien.dk eller Leder af IT Lars Levin på telefon 21941194 eller på e-mail: swilliamslaleutaylorhjones@maddenstarkmendozasosufyn.dk
Vil du vide mere om skolen, kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk http://www.sosufyn.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 29. april 2026 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 12. maj 2026 Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd og videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og en aktivitet på omkring 1000 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere it-supporterelev jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Brian Moe Hillersdal whitevictoriabrhimartin77cindy56@sosufyngarnerobrien.dk +4563102754
Lignende jobs
Underviser søges til engelsk og samfundsfag i Odense
Underviser til engelsk og dansk (barselsvikariat)
HF & VUC FYN søger lærere til hf
Beredskabsassistent til Beredskab Fyn
FrontEnd Udvikler til Teknologi, Data og Forretnings-IT