Underviser til engelsk og dansk (barselsvikariat)
Er du uddannet lærer med kompetence inden for dansk og engelsk? Kan du skabe engagerende undervisning af højeste kvalitet til dem, der drømmer om at være noget for andre? Vil du være en del af en skole, hvor samarbejde, faglig sparring og nysgerrighed er en del af hverdagen? Så er du måske vores næste underviser.
Vi søger en underviser til grundfagene dansk og engelsk på Grundforløb 1. På Grundforløb 1 har eleverne typisk lige har færdiggjort 9. eller 10. klasse. Du skal derfor med rod i en stærk didaktisk tilgang kunne tilrettelægge engagerende undervisning, der passer til de elever, du står overfor. Som deres nye underviser har du til opgave skabe gode overgange til deres videre uddannelsesforløb, lægge et stærkt fundament for deres videre uddannelsesforløb med fokus på at give dem studierelevante kompetencer, sikre fagfagligheden og skabe rød tråd til deres erhvervsfaglighed.
Derudover vil du varetage SPS-opgaver, hvor du hjælper elever med særlige behov gennem struktur, tydelighed og tæt dialog med SPS-vejledere og kolleger. Erfaring med dette er en stor fordel.
I Odense bliver du en del af en stor arbejdsplads, hvor du får kolleger med mange forskellige faglige baggrunde. Her har vi fokus på at blive klogere sammen og samarbejde på tværs, og du får mange spændende muligheder for at udvikle dig selv og din undervisning. Du vil også opleve et tæt samarbejde på tværs af fag, fx når et danskforløb kobles til et praksisbesøg, eller når du udvikler en opgave sammen med en kollega fra et uddannelsesspecifikt fag. Det er derfor vigtigt, at du trives godt med at arbejde i et team og er villig til at støtte ind i en fælles opgaveløsning.
Vi for forventer, at du:
- er uddannet folkeskolelærer eller har en lignende læreruddannelse
- kan undervise i dansk og engelsk på E- og D-niveau
- har minimum to års praktisk erfaring indenfor undervisningsområdet
- er motiveret for at tage del i SPS-opgaver
- er en tydelig læringsleder, der med varm autoritet tager ansvar for at skabe optimale faglige rammer for læring og har positive forventninger til eleverne
- er modig og ambitiøs i udviklingen af din undervisning og prioriterer praksisrettede, eksperimenterende og innovative læringsaktiviteter
- kan give at du faglig og formativ feedback til eleverne
- søger sparring hos kollegaer og ledelse med henblik på at bidrage målrettet til at skabe et tillidsfuldt miljø med en positiv fejlkultur
- kan fungere på en skole, hvor elevernes læring kommer i første række
Vi tilbyder dig:
- et vigtigt job i en dynamisk organisation, der har et aktivt og tværfagligt uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling
- en flok dedikerede kollegaer, der brænder for at levere god undervisning
- en hverdag med fælles forberedelsestid, teammøder, faglige workshops og elevaktiviteter
- en spændende og til tider hektisk hverdag med en uformel omgangstone, god stemning og højt til loftet
Ansættelse pr. 1. juli 2026 eller tidligere med primært tjenestested på vores skole i Odense. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler:
- LC/CO10 fællesoverenskomsten https://hr.medst.dk/cirkulaerer/016-22-faellesoverenskomst-mellem-skatteministeriet-og-laerernes-centralorganisation-og-co10-centralorganisationen-af-2010/
- Organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler https://cirkulaere.medst.dk/cirkulaerer/081-19-ledere-og-laerere-ved-sosu/
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Pia Lavrentz Bach på telefon: 24 45 19 07 eller på e-mail: dennisobrienpibaperkinsjuan@jonesyork-munozsosufyn.dk
Vil du vide mere om skolen, kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 29. april 2026 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 5. maj 2026 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd samt videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og en aktivitet på omkring 1000 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere underviser, social- og sundhedsskoler jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pia Lavrentz Bach dennisobrienpibaperkinsjuan@jonesyork-munozsosufyn.dk +4524451907
Lignende jobs
Underviser søges til engelsk og samfundsfag i Odense
HF & VUC FYN søger lærere til hf
SPS-vejleder til studiestøtte på Robot, Teknologi og Automatik i Odense
Pædagogisk konsulent med fokus på dansk i ungemiljøet