etjob.dk
Aalborg kommune Adjunkt

Adjunkt/Lektor ved Pædagoguddannelsen UCN Aalborg

Pædagoguddannelsen i Aalborg er i rivende udvikling! Vi ser frem mod 2027, hvor vi skal være klar med en helt ny pædagoguddannelse, vores forsknings-og udviklingsaktiviteter stiger, og det samme gør vores merituddannelser. Vi søger derfor kolleger, der i stillingerne som adjunkter eller lektorer, især kan løfte undervisningsopgaverne på pædagoguddannelsen.

Om stillingen som underviser på Pædagoguddannelsen

Vi leder efter dig, der brænder for at undervise på Pædagoguddannelsen, og som kan udfordre de studerende på nye måder. Med den nye pædagoguddannelse er der lagt op til, at de studerende skal have flere øvebaner i forhold til udviklingen af handlekompetencer, ligesom uddannelsen i endnu højere grad skal arbejde med praksisnære undervisningsforløb, der kobler teori og praksis. Derfor leder vi også efter dig, der er i stand til at tænke undervisnings- og læringsrum på nye og anderledes måder.

Vi har i UCN Pædagogik i løbet af de seneste år haft et stærkt fokus på styrket forskningskapacitet med henblik på løbende at udvikle og styrke uddannelsens vidensgrundlag. Derfor forskes der i tæt samarbejde med pædagoguddannelsens docenter og øvrige lektorer, som er organiseret i en række forskningsgrupper. Du vil få mulighed for at bidrage til og gennemføre forskning indenfor ét eller flere forskningsfelter med betydning for pædagoguddannelsens vidensgrundlag.

Pædagoguddannelsen i Aalborg er kendetegnet ved et stærkt fagligt og udviklingsorienteret miljø, hvor vi brænder for at uddanne dygtige pædagoger og bidrage til udviklingen i Nordjylland.  Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder sammen i teams og er optaget af at fastholde et godt arbejdsmiljø - også i perioder, hvor der er travlt.

Vi lægger generelt vægt på følgende faglige profil:

  • Ph.d.-uddannelse indenfor et af pædagoguddannelsen relevant område
  • Professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau eller kandidatuddannelse i relevante fag
  • Kendskab til den pædagogiske profession og pædagoguddannelsen
  • Undervisnings- og/eller formidlingserfaring
  • Viden om og interesse for simulationsbaserede læringsforløb
  • Kompetencer inden for et eller flere af følgende områder
    • Dagtilbudspædagogik
    • Specialpædagogik
    • Digitale teknologier og science
    • Socialpsykiatri
    • Musik og æstetik

Vi forventer, at du er optaget af at skabe værdi for det pædagogiske arbejde både gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i vores professionsbacheloruddannelse og udvikling af uddannelsens vidensgrundlag.

Derudover lægger vi vægt på, at du værdsætter og bidrager til et kollegialt miljø, hvor der er er stor mangfoldighed i fagligheder, og at du formår at se styrken i at samarbejde om opgaven fra forskellige udgangspunkter. Du skal være dygtig til at navigere i mange forskelligartede samarbejdsrelationer, og samtidigt formå at ”holde rummet” samt tilrettelægge og gennemføre opgaver med stor selvstændighed.

Mulighed for forskningstid

Er du formelt forskeruddannet (Ph.d.-grad) kan du forvente forskningstid i dit første år af ansættelsen efter godkendelse af forskningsoplæg eller ved godkendelse af igangværende projekt.

Hvis du forventer forskningstid skal din ansøgning foruden ansøgning, CV og eksamensbeviser indeholde:

  • Forskningsinteresse og -felt, fuldstændig publikationsliste med markering af de vedlagte publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen. Der må maksimalt vedlægges 5 publikationer
  • Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der er tale om både faste og midlertidige stillinger på 37 timer pr. uge.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Tjenestested vil være på Campus Mylius Erichsensvej i Aalborg.

Stillingerne kan dog indebære opgaver som foregår på Professionshøjskolen UCN’s forskellige campusser i Nordjylland tillige med opgaver hos UCN’s samarbejdspartnere i den pædagogiske profession, i forskningsnetværk og hos andre nationale partnere.

Stillingerne er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).

Ansættes du i en fast stilling som adjunkt, vil du indgå i et adjunktforløb, der er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle ​kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN.  Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.  Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN.

Ansættes du som lektor er det en forudsætning, at der foreligger en positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Ansættes du som adjunkt i en tidsbegrænset stilling ansættes du uden ret til lektorbedømmelse og vil ikke indgå i adjunktforløbet.

Ansøgningsfrist:

Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 9. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 47.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesledere: Ditte Hovelsø Jensen på mail: valenzuelachristopherDHJhunteranthonyconnor40@weaver.dkanthony.dkucn.dksantos-palmer.dk eller telefon 72690313 eller Gitte Orlowitz på mail: moniquerossthomas26gor@marshall-hart.dkucn.dkyoung-cain.dk eller tlf. 72690559.

Læs mere om Professionshøjskolen University College Nordjylland på www.ucn.dk.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.