Administrativ Medarbejder - Esbjerg Kommune Myndighed & Faglig Udvikling
Vores dygtige sekretær har valgt at gå på pension. Samtidig er vi ved at sammensætte et nyt stærkt hold til en administrativ stab, der skal understøtte det politiske og administrative niveau i en forvaltning, der er under forandring. Derfor søger vi nu en dygtig administrativ generalist.
Har du lyst til at arbejde med dagsordener og referater, blive vores superbruger på vores ESDH-system (Workpoint) og få fingrene i en række forskelligartede administrative opgaver? Trives du med at arbejde i en organisation, hvor der er travlt, og hvor du skal være limen i en hverdag, der ofte er præget af skarpe deadlines? Vil du være med til at gøre en forskel og bidrage til en organisation, hvor udvikling er en prioriteret betingelse? Så er det dig vi søger!
Vi søger en medarbejder, som kan arbejde selvstændigt, og som evner at prioritere og strukturere sit arbejde, så dette udføres med god kvalitet.
Vi kan tilbyde
En fast stilling på 37 timer pr. uge med start 1. december 2025 eller hurtigst muligt.
Arbejdsstedets adresse er Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
Du bliver en del af en lille, men fagligt stærk administrativ gruppe i Myndighed & Faglig Udvikling under Fritid, Sundhed & Omsorg, men samtidig bliver du en del af en større administrativ gruppe, hvor man arbejder på tværs og løfter i flok.
Det er en arbejdsplads præget af høj faglighed, høj grad af social kapital, og så fylder humor og godt arbejdsmiljø en del.
Du skal være med til at udarbejde dagsordener og referater for det politiske udvalg, Ældrerådet, Handicaprådet, Chefgruppen og Forvaltnings MED. Du vil få en central position, blandt andet i forhold til administration af klagesager, post og journalisering.
Din profil
Vi søger en selvstændig, fleksibel og omstillingsparat teamplayer. Du har stærke skriftlige kompetencer, og du arbejder struktureret.
Dine arbejdsopgaver er blandt andet at:
- Udarbejde dagsorden til Sundhed & Omsorgsudvalget
- Udarbejde dagsorden til Chefmøder
- Udarbejde dagsorden og være sekretær for Forvaltnings MED, herunder opfølgning efter møderne
- Udarbejde dagsorden til Ældrerådet samt opfølgning efter møderne
- Post og journalisering
- Ældrerådsvalg
- ESDH support / administrator
- Klagesagsbehandling
- Diverse ad hoc-opgaver
Hvis du skal trives hos os, skal du:
- Være selvstændig og samtidig kunne indgå i et teamsamarbejde
- Kunne lide en arbejdsplads i forandring og udvikling
- Være ferm i brugen af IT
- Være fleksibel
- Være serviceminded og kunne samarbejde på alle niveauer
- Kommunikere og samarbejde på en åben og positiv måde
- Være motiveret og opsøgende overfor nye opgaver
- Kunne prioritere, strukturere og bevare overblikket i en travl hverdag
- Stærke skriftlige kompetencer
Ansøgning og kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Mølskov Knudsen på tlf. 40 20 87 92.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og / eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret, inden der bliver indhentet en reference.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist:
15. oktober 2025
Samtaler forventes afholdt torsdag den 23. oktober 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.