Administrativ Medarbejder - Sundhed og Velfærd, Brovst
Har du styr på detaljerne, er serviceminded og elsker struktur? Trives du med mange bolde i luften?
Så kan du være den nye administrative medarbejder, vi søger til Sundhed og Velfærd.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder bliver du en central støtte for lederne i hjemme- og sygeplejen og på plejecentrene. Du vil have opgaver, der er mangeartet og omskiftelige, hvorfor du skal trives med både faste, samt ad-hoc opgaver.
Din rolle er at sikre en effektiv administrativ støtte på tværs, så lederne kan bruge mest mulig af deres tid på kerneopgaven.
Du vil have arbejdsplads i Administrationsbygningen Møllegården i Brovst, hvor du vil blive en del af et velfungerende og uformelt fællesskab med SOSU-afdelingen og øvrige samarbejdspartnere fra social-sundhed og beskæftigelse.
Snitfladerne i organisationen er brede, og dine opgaver vil blandt andet være
- Varetage økonomiopgaver i ØSIndsigt, som kontering og fakturering.
- Fungere som superbruger i KMDvagtplan, samt vejlede i arbejdstidsregler og overenskomster for vagtplanlæggerne.
- Tovholder for Erfagruppe for vagtplanlæggere
- Bidrage og understøttelse omkring IT
- Være bindeled på tværs og sikre smidige administrative arbejdsgange
- Tovholder i f.eks. implementering af Udbud
- Bidrage til ad hoc opgaver og tværgående indsatser på sundheds- og velfærdsområdet
- Håndtering af administrative opgaver eks. referatskrivning og lave dagsordner
Vi søger dig, der trives med en dynamisk hverdag og som formår, at bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften. Du er både struktureret og fleksibel, - og finder glæde i at yde professionel service og samarbejde til andre.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med administrative eller kontorlignende opgaver gerne inden for økonomi og vagtplanlægning.
Du kommunikerer tydeligt og værdsætter den anerkendende kommunikation, og samarbejder professionelt på tværs af fagligheder og områder i organisationen.
Det får du hos os
- En alsidig stilling med mange forskellige opgaver og stor kontaktflade
- En stærk og engageret ledergruppe, der sætter pris på din indsats
- Mulighed for at udvikle dig som nøgleperson i det administrative arbejde
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på det professionelle samarbejde og gode relationer
- Mulighed for fleksibel arbejdstid
- Et uformelt miljø med fokus på trivsel og psykologisk tryghed.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte områdeleder Tanja Christensen på telefon 41 91 37 52.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato den 1. januar 2026, eller efter aftale.
Vi forventer at holde samtaler den 27. oktober 2025.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist
Den 24. oktober 2025 kl. 8:00.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsrettede organisation.
Send din ansøgning online, og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.