etjob.dk
Struer kommune Kontorassistent

Administrativ Stjerne - Sundhed og Omsorg, Struer Kommune

Administrativ stjerne til Sundhed og Omsorg, udvikling og administration,

Sundhed og Omsorg søger en erfaren assistent til administrativt arbejde på tre af kommunens plejecentre kombineret med ansættelse i Udvikling og Administration.

Du får en unik mulighed for at forme din egen rolle med stort ansvar og indflydelse – i en spændende stilling, hvor din indsats gør en forskel.

Ca. 3 dage om ugen arbejder du på 3 plejecentre i kommunen, 2 dage om ugen arbejder du i Udvikling og Administration med opgaver der har sin placering her. Vi er fleksible, så hvis der i perioder er brug for at justere timerne mellem enhederne, aftaler vi det.

Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstiden og opgavefordelingen, så du kan få en hverdag, der passer til både dine og organisationens behov.

To af tre plejecentre er beliggende i Struer by, mens et plejecenter er beliggende i Hvidbjerg på Thyholm – Udvikling og Administration har arbejdssted i Velfærdshuset i Struer.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at

  • Varetage opgaver på det personaleadministrative område som f.eks. udarbejdelse af stillingsopslag, administrative opgaver i forbindelse med ansættelse af personale, samt foretage registreringer i vores vagtplansystem
  • Administration af busser som anvendes i Sundhed og Omsorg
  • Lettere økonomiopgaver
  • Ad hoc udarbejdelse af forskellige materialer rettet mod borgere, pårørende samt udarbejdelse af dagsordener og referater
  • At hjælpe centerledelsen med at kommunikere i vores månedlige nyhedsbrev samt hjælpe med at finde de gode historier som vi kan bringe videre internt i organisationen
  • Webredaktør for Sundhed og Omsorg i samarbejde med kollega

Vi søger en kollega, som

  • er kontoruddannet eller anden relevant uddannelse og har nogle års praktisk erfaring med arbejdet i en administrativ afdeling
  • har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • er IT-minded og har flair og interesse for devices'
  • har viden om generelle overenskomstmæssige forhold som arbejdstids- og fraværsregler
  • er positiv, udadvendt og serviceminded
  • er fleksibel og trives bedst i en uforudsigelig og til tider hektisk hverdag

Praktisk information

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og er med start senest den 1. december 2025.

Arbejdstiden er fordelt på ugens fem hverdage.

Der er flekstid.

Du vil organisatorisk have tilknytning til Udvikling og Administration og samtidig have en af de ansatte plejehjemsledere som mentor.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Kontakt og ansøgning

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen besvares ved henvendelse til leder af Udvikling og Administration Dorthe Høy på 22 13 23 93, eller funktionsleder for Solvang Ruth Siersbæk på 22 54 41 31.
Det er ligeledes muligt at rekvirere relevant materiale.

Struer Kommune er en røgfri arbejdsplads, så det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via nedenstående link senest den 14. september 2025. Samtaler afholdes den 18. september.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]