Afdelingsleder til BOAS Aarhus - Socialfaglig Ledelse
Den Sociale Udviklingsfond søger afdelingsleder til botilbuddet BOAS Aarhus.
Du har ledererfaring og masser af socialfaglig erfaring. Du skaber nytænkende indsatser for sårbare mennesker med behov for særlig støtte. Og du ser det som en drømmeopgave at være med til at bygge fællesskab og skubbe til udviklingen blandt en flok engagerede og selvledende medarbejdere
Er det dig, vi taler om?
Så har du muligheden for at søge jobbet som afdelingsleder i vores botilbud BOAS Aarhus i Viby. Du kommer til at lede og udvikle et botilbud i en organisation, hvor handlemulighederne er store.
BOAS Aarhus er en af 30 afdelinger i Den Sociale Udviklingsfond, en nonprofit organisation som i mere end 30 år har skabt sociale indsatser og projekter i Danmark. Tilsammen tæller vi mere end 550 medarbejdere.
I Den Sociale Udviklingsfond arbejder vi ud fra en målsætning om, at vi til stadighed vil være frontløbere i udviklingen af innovative og bæredygtige socialpædagogiske løsninger. Det betyder, at vi har fokus på vores kerneopgave, hvor vi arbejder målrettet på at skabe livskvalitet og selvstændighed i samarbejde med den enkelte beboer. I arbejdet lægger vi stor vægt på samspillet med vores kommunale samarbejdspartnere og pårørende. Vi sætter en ære i at fremstå som en troværdig, fleksibel og kompetent samarbejdspartner. Vi prioriterer vores kollegers såvel personlige som faglige kapacitet og udvikling, som vi løbende understøtter med relevant efteruddannelse og supervision.
Om BOAS Aarhus
BOAS Aarhus er et botilbud, som henvender sig til unge og voksne i alderen 16-40 år med behov for omfattende støtte for at skabe trivsel og selvstændighed. Vi har både midlertidige og længerevarende forløb. Målgruppen er mennesker med en autismespektrum forstyrrelse og som ofte også har andre væsentlige udfordringer såsom angst, depression, stressbelastninger, personlighedsforstyrrelse, sanseforstyrrelse m.m. Gennem individuelle og særligt tilrettelagte forløb for den enkelte beboer er det målet at mestre et hverdagsliv og på sigt få et liv med ingen eller begrænset støtte. Vi har netop nu 7 pladser og er undervejs med 12 nye boliger i Viby. BOAS Aarhus er en del af BOAS Gruppen, som er 10 specialiserede botilbud for unge og voksne med autisme og komplekse følgetilstande. Du bliver en del af BOAS Gruppens ledernetværk, hvor videndeling og faglig udvikling står øverst på dagsordenen.
Dig som leder
I BOAS Aarhus bliver du afdelingsleder for en lille gruppe fagligt stærke og loyale kolleger. Vi har brug for en leder, der er anerkendende og motiveres af at samarbejde med en gruppe af medledende medarbejdere, og som tager sig tid til nærvær i en kollegagruppe, der går ud og ind af afdelingen med skiftende arbejdstider og opgaver med beboerne.
Sammen ser vi det som en fælles bestræbelse at skabe fleksible rammer, så beboerne i et ligeværdigt og anerkendende miljø udvikler sig hen mod et liv med så lidt støtte som muligt. Inddragelse står centralt, og vi er optaget af gode samarbejder med såvel kommunerne som de pårørende. Et kardinalpunkt i vores indsatser er relationsarbejde og fleksibilitet. Det gælder også for dig. Det betyder, at du står til rådighed for personalegruppen, og du har fingeren på pulsen i forhold til alle beboerne i BOAS Aarhus, ligesom du deltager aktivt i fællesskabets aktiviteter.
Samtidig er det vigtigt, at du forstår betydningen af, at BOAS Aarhus er en del af Den Sociale Udviklingsfond, og du bidrager aktivt til at understøtte ledelsessamarbejdet, sammenhængskraften og organisationskulturen på tværs af afdelingerne. Du får 30 engagerede lederkolleger at sparre med, og de forventer og værdsætter dit engagement.
Som vores kommende afdelingsleder forventer vi først og fremmest, at du brænder for at skabe bæredygtige løsninger, innovation, trivsel og arbejdsglæde.
Desuden forventer vi, at du har en række kvalifikationer, som bl.a. indebærer, at du:
- har en relevant uddannelse på bachelorniveau suppleret med en lederuddannelse
- kommer med relevant ledelseserfaring
- har erfaring med visitationsprocesser
- kan tage ansvar for afdelingens økonomi og ressourceanvendelse
- er optaget af pårørendesamarbejde
- har praksiserfaring i udviklingsarbejde med mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse og andre udfordringer
- kender til serviceloven og rammebetingelserne for socialpædagogiske botilbud
- kan kommunikere, formidle og dokumentere rammer og resultater både mundtligt og skriftligt
- er optaget af faglighed og metodeudvikling på autismeområdet, og kan dermed være rammesættende for drøftelse af konkrete cases og faglig sparring
- mestrer motivation og ledelsen af mange stærke personligheder
- har gennemslagskraft og er ambitiøs på egne og fællesskabets vegne.
Vi tilbyder:
Du bliver i Den Sociale Udviklingsfond en del af en professionel og velkørende organisation. Vi har en fællesadministration i Odense, som du jævnligt vil opleve som en aflastning. Administrationen står til rådighed med sparring på initiativer og løsningsforslag, der kan skabe udviklende rammer for såvel beboere som kolleger. Du får et tæt samarbejde med regionsdirektøren for Jylland og Fyn og kommer til at indgå i et stærkt ledernetværk, som mødes jævnligt.
Vi kan tilbyde attraktive løn- og ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst. Herudover prioriterer vi, at du får relevant efteruddannelse og løbende supervision.
Tiltrædelse den 1. december 2025.
Inden du søger, vil vi anbefale, at du orienterer dig på vores hjemmeside og får dannet dig et indtryk af vores organisation.
Vi samarbejder med CareMatch om denne rekruttering. Du opfordres til at kontakte Henrik Reumert, direktør i CareMatch, på telefon 26445477 eller mail hrheatherwilsonericasmith@figueroa.dkjohnson.dkcarematch.dk for yderligere information om stillingen.
Hvis du vil vide mere om BOAS Aarhus og Den Sociale Udviklingsfond, kan du også kontakte regionsdirektør Kamille Ebbe på tlf. 30 84 48 13 eller rhuynhkaren08kbbnicole45@sullivan.dkrichardson.dksuf.dk.
Din ansøgning med CV og relevante bilag skal være os i hænde senest den 19. oktober 2025.
Første samtale finder sted den 24. oktober og anden samtale den 29. oktober 2025.
Ansøgning sker digitalt via linket.
BOAS Aarhus er en del af BOAS Gruppen, som tæller 10 specialiserede bo-træningstilbud og klubmiljøer for unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og komplekse følgetilstande. Hver BOAS-afdeling har sin helt egen profil i skabelsen af det rette individuelle tilbud, der altid tager afsæt i borgerens aktuelle behov og livssituation. Samtidig bruger afdelingerne gensidigt hinanden i den faglige sparring. BOAS Aarhus profil er det beskæftigelsesrettede og BOAS Aarhus arbejder tæt sammen med Special Minds, som er et beskæftigelsesrettet tilbud under Den Sociale Udviklingsfond.
Alternativ tekst: BOAS Aarhus er en del af BOAS Gruppen, som tæller 10 specialiserede botilbud for unge og voksne med autisme og komplekse følgetilstande. Du bliver en del af BOAS Gruppens ledernetværk, hvor videndeling og faglig udvikling står øverst på dagsordenen.