Afdelingsleder til Forstas - Sjælland Driftsledelse
Afdelingsleder til Forstas i Greve – med ansvar for drift, mennesker og samarbejde
Vil du være med til at drive en af Forstas’ største kontrakter med Greve Kommune og samtidig sætte dit præg på en afdeling i udvikling? Vi søger en afdelingsleder til vores Sjællandsafdeling, der kan tage ansvar for både medarbejdere, økonomi og kunderelationer – og som brænder for at skabe resultater gennem mennesker.
Din rolle
Som afdelingsleder får du en central rolle med ansvar for at;
- Styrke og støtte afdelingens entrepriseledere i at lede medarbejdere, samarbejdspartnere og underleverandører
- Sikre solid kontrakt- og økonomistyring, så vi leverer med høj kvalitet
- Bygge og fastholde et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Greve Kommune
- Skabe motivation, udvikling og trivsel i dit team
- Være med til at præge afdelingens kultur, kunderelationer og fremtidige retning
Vi ser gerne, at du...
- Har erfaring med driftsledelse – ideelt fra grønne entrepriser eller større offentlige kontrakter
- Har solid ledelseserfaring – gerne med ansvar for andre ledere
- Formår at skabe struktur, overblik og tryghed i komplekse opgaver
- Er en tydelig og motiverende leder, der kan balancere strategisk retning og daglig drift
Vi er af den holdning, at ledelse handler om mere end drift. Som leder er du rollemodel og kulturskaber – du sætter retningen både for mennesker og samarbejder.
Menneskeorienteret driftsleder
Det betyder, at du som afdelingsleder;
- Tager ansvar – for både mennesker og resultater
- Udviser og samtidig skaber tillid omkring dig
- Giver frihed, så medarbejderne kan tage ejerskab og træffe egne beslutninger
- Udvikler både mennesker, kunder og opgaver
- Er åben, ærlig og skaber rum for dialog – også når tingene er svære
Det, du kan forvente af os
Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.
Du får derfor støtte fra start med bl.a. følgende:
- Ledelsesmæssig sparring med ligesindede kolleger i form af direktion og ledergruppe
- Driftsmæssig sparring med erfarne kolleger, både hvad angår udførselsmetoder, drift og kontraktstyrring
- Velintegreret HR-funktion med tilgængelige ressourcer for hjælp med alt fra rekruttering, fastholdelse, onboarding, personalekontrakter
– og ikke mindst et centralt tilgængeligt ressource og kompetenceoverblik - ISO certificerede systemer for arbejdsmiljø- og jernbanesikkerhed
- Interne IT-kompetencer til egen udvikling af apps og systemer til understøttelse af kontraktkrav og driftsoptimering, f.eks. kvalitetssikring, ruteplanlægning mv.
- Veldrevet økonomisystem med overblik over både ressourcer i form af bemanding og maskinel, projektøkonomi, købsbilag mv.
- Nærværende stabsfunktioner i domicilet med ansvar for ovenstående
Vi prioriterer at finde det rigtige menneske, som vi kan skabe et langvarigt samarbejde med, og hvormed vi i fællesskab kan udvikle både virksomheden og os selv.
Interesseret?
Så kontakt Områdechef for Drift Sjælland, Martin Piechnik, på 2975 1728 eller williamskennethmpilinda04garnerlori@forstas.dkwilson-robinson.dkshaw.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Forstas
Forstas er en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.
Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.
Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.