Afdelingsleder ved Hjortholmskolen i Holbæk Kommune
Kan du lide en dynamisk hverdag, mange bolde i luften og er du klar til at smøge ærmerne op?
Så se her:
Vi søger en ny lederkollega pr. 1. november 2025 eller snarest muligt.
Hjortholmskolen er en specialskole, beliggende i Tølløse cirka 15 minutters gang fra tog fra hhv. Holbæk/København. Skolen har godt 100 elever, der alle har en diagnose indenfor autismespektret/ADHD/angst m.m. Nogle af eleverne har udover deres primære diagnose også belastningsreaktioner og anden komorbiditet.
Vores faglige udgangspunkt hviler på den KRAPSKE og stressreducerende tilgang. Vores dygtige og engagerede medarbejdere arbejder i tværfaglige teams, og varetager ret selvstændigt dagligdagen og de koordinerende opgaver.
Personalegruppen indenfor det pædagogiske område omfatter lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere/PA. Vi har konsultativ bistand fra tale/høre konsulenter og ergoterapeuter ligesom vi samarbejder med den kommunale PPRpsykolog, sagsbehandlere m.fl.
Din overordnede opgave bliver at understøtte de selvstyrende teams arbejde i dagligdagen samt at omsætte de fælles visioner, værdier og børnesyn i samarbejde med lederteamet og medarbejdere.
Du skal i løsningen af dine opgaver have lyst til at arbejde med høj grad af gennemsigtighed, have fokus på det gode forældresamarbejde og ikke mindst arbejde for et godt arbejdsmiljø og en sund professionel arbejdskultur.
Som afdelingsleder, skal du kunne navigere i flere ledelseslag og veksle imellem både at være tæt på kerneopgaven og deltage i udviklingen af strategier herunder at omsætte mål for hele skolen. Du vil både selvstændigt og i samarbejde skulle udføre relevante driftsopgaver, der er knyttet til skolen.
Du skal sammen med dine lederkollegaer varetage de administrative, pædagogiske, kommunikative og personalemæssige opgaver der hører til at drifte en specialskole. Du vil få direkte personaleledelse for de teams du selv er kontaktleder for. Vi lægger vægt på at fremstå som én samlet nærværende og gennemsigtig ledelse, hvorfor samarbejdet i ledergruppen er af væsentlig betydning for medarbejdere og for udførelsen af kerneopgaven.
Der er udmeldt besparelser for Hjortholmskolen for år 2025 samt 2026. Disse er eksekveret og skolen er derfor i disse skoleår optaget af ressourceoptimering og at finde hensigtsmæssige daglige strukturer for teamene, så vi fortsat kan levere høj kvalitet.
Vi forventer at du:
- Er uddannet lærer eller pædagog
- Har ledelseserfaring (gerne også med lederuddannelse)
- Har erfaring med specialområdet
- Har gode samarbejdsmæssige- og kommunikative evner
- Kan se værdien i at samarbejde ligeværdigt på alle niveauer med henblik på at finde de gode løsninger
- Kan både tage- og give lederskab
- Kan arbejde struktureret både med teamopgaver og konkrete ledelsesmæssige og administrative opgaver både selvstændigt og i samarbejde.
- Er villig til at falde ind i en velfungerende kultur og kan se værdien i at være en del af en opretholdende faktor
Har du ikke allerede lederuddannelse, skal du være indstillet på at påbegynde en sådan indenfor det første år.
Hjortholmskolens ledelse består lige nu af konstitueret skoleleder samt en afdelingsleder. Vi får desuden hjælp af to af vores dygtige lærere, der i en tid indgår som en del af ledelsen. I ledelsesteamet finder vi det vigtigt at have en åben, direkte kommunikation, hvor opgaven er i centrum og hvor vi tror på hinandens gode hensigter. Vi støtter hinanden og bruger hinandens forskelligheder med det formål at lave god ledelse tilsammen. Hjortholmskolen er en del af børnespecialcentret og indgår i kollegateam med andre ledere fra afdelingerne.
Hjemmesiden er ikke helt opdateret, men du kan dog se mere på www.boernespcialcentret.dk
Hvis du har fået lyst til at søge stillingen, så send din ansøgning med relevante bilag til os senest den 22. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte os for aftale om besøg eller yderligere informationer.
Kontaktpersoner: Konstitueret skoleleder Joan Aastrøm 72363542 eller afdelingsleder Karen Marie Nilsson 72364898.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 24. september 2025. Ansøgere der går videre til 2. samtale, vil blive indkaldt til samtale den 29. september 2025. Imellem første og anden samtale vil der være et online testforløb. Du skal være indstillet på at gennemføre testen den 25. september 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.