Afdelingsledere til Pleje og Omsorg - Viborg Kommune
Afdelingsledere for Pleje- og omsorgscentre samt Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering
To spændende nyoprettede stillinger, hvor vi søger erfarne afdelingsledere til at styrke den faglige ledelse og udvikle sundhedsfaglig kvalitet på omsorgsområdet i Viborg Kommune. Hvis du brænder for strategisk kompetenceudvikling og ønsker at bidrage til en sammenhængende og bæredygtig ledelsesstruktur, er dette jobbet for dig!
Om jobbet
Som afdelingsleder vil du få ansvaret for at styrke den faglige ledelse og understøtte områdelederne i ledelsen af henholdsvis Pleje- og omsorgscentre eller Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering. Du vil arbejde strategisk med sundhedsfaglig kvalitet og kompetenceudvikling på tværs af fagområder og bidrage til implementeringen af fremtidens velfærdsstrategier. Samtidig vil du være med til at sikre sundhedsfaglig kvalitet og faglig dokumentation i perspektiver til helhedsplejen og sundhedsindsatser.
Jobbet indebærer et tæt samarbejde med områdelederne og øvrige ledere i organisationen samt en central rolle i omsorgschefens udvidede ledergruppe. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og stærke samarbejdsrelationer.
Afdelingsleder for Pleje- og omsorgscentre har fem demenskonsulenter, en fitnessinstruktør og et psykiatriteam bestående af en sygeplejerske og en pædagog i direkte ledelsesreference.
Afdelingsleder for Hjemmepleje – og Hverdagsrehabilitering har tre specialsygeplejersker i direkte ledelsesreference og vil bedrive faglig ledelse for ti dokumentationskoordinatorer.
Om dig
Vi søger afdelingsledere, der har en sygeplejefaglig baggrund og et grundlæggende fagligt kendskab til området suppleret med sygeplejefaglig overbygning, solid ledelsesmæssig erfaring og gerne efteruddannelse omkring ledelse.
Vi søger afdelingsledere, der
- forventes at kunne bedrive ledelse af specialister idet du vil få hhv. enten specialsygeplejersker eller demenskonsulenter og psykiatrikonsulenter i reference.
- har erfaring med at arbejde strategisk og tværgående i en politisk styret organisation
- har stærke samarbejdsevner og gode kommunikative kompetencer
- er beslutningskompetente og kan lede med både en delegerende og involverende ledelsesstil
Om os
Pleje- og omsorgscentrene og Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering udgør et stort driftsområde i Viborg Kommune, hvor der er mange vigtige dagsordener og reformer i spil. De to afdelingsledere vil få en central rolle og direkte ledelsesreference til områdelederne og vil indgå i et tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere på tværs af fagområder. Som afdelingsleder vil du være selvtilrettelæggende, hvilke betyder, at du i overvejende grad selv skal tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til kerneopgaven og i tæt samarbejde med nærmeste ledelsesgruppe. Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og gode tillidsfulde drøftelser i MED-systemet.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er den 5. oktober 2025.
Samtaler
Første samtalerunde afholdes den 9. oktober 2025
Anden samtalerunde afholdes den 28. oktober 2025.
Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en samtale om din personprofil den 21. oktober 2025
Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil.
Du kan også læse mere om arbejdspladsen på viborg.dk.
Hvis du har spørgsmål om jobbet som afdelingsleder for Pleje- og omsorgscentre, er du velkommen til at kontakte områdeleder Marianne Thaagaard Villekold på telefon 87 87 65 01.
For spørgsmål om jobbet som afdelingsleder for Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering, kontakt områdeleder Tanja Murphy på telefon 30 94 04 90.