Aflaster til 11-årig dreng med særlige behov i Hinnerup
Aflaster søges til dreng på 11 år i Hinnerup
Vi søger en engageret og hjertevarm aflaster til en 11- årig dreng i Hinnerup.
Om barnet
Drengen bor med sin far, mor og storesøster i Hinnerup. Han har infantil autisme, ADHD, lettere mental retardering samt velreguleret epilepsi. Drengen virker pga. hans diagnoser meget yngre end han er, og hans interesser er derfor mere som et yngre barns. Han er glad for naturen. Han elsker at være udenfor og lege med vand, sand og grene. Han er nysgerrig, glad og han har meget energi, men har brug for tæt støtte til at navigere i aktiviteter og sociale sammenhænge og nye situationer. Han er glad for at se Gurli Gris, spille IPad, hoppe på trampolin og lege med en bold.
Familien ønsker en aflaster med kørekort og gerne egen bil. (Alternativt kan der køres i familiens bil). så du kan køre på tur med drengen eller hente ham i skole nogle gange. Familien ønsker at drengen på sigt kan komme hjemme ved dig (og dit hjem dermed bliver arbejdsplads) så aflastningen delvist kan foregå i dit hjem. Men det er ikke et krav.
Din rolle
Som aflaster bliver du en vigtig og tryg ”voksenven” i barnets liv. Du skal derfor:
- Være hjertevarm og have lyst til at skabe hyggelige rammer for drengen.
- Tilpasse aktiviteter og samvær til hans behov og dagsform i samarbejde med forældrene.
- Tage på ture med drengen i fx Leos legeland, hans gymnastikhold for børn med særlige behov i Risskov, tage i biografen eller på legeplads. Han kan også lide at komme på Mc Donalds eller tage på tur ud i naturen.
- Slappe af derhjemme med IPad, højtlæsning og se fjernsyn.
Vi søger en person, der:
- Er rolig, stabil og har et lyst og legende sind og du har lysten til at skabe en hyggelig stund for drengen.
- Have tålmodighed til at skabe en god kontakt med drengen.
- Er minimum 18 år
- Har kørekort.
- Der kan arbejde 16 timer pr. måned.
- Familien ønsker aflastning en hverdag hver anden uge af min. 3 timer (typisk imellem kl. 14.30-20.00) og en dag hver anden weekend i dagtimerne. Familien er meget fleksibel og den konkrete arbejdstid aftales i dialog med dig, så timerne også passer ind i din hverdag.
Ansættelse sker gennem Favrskov Kommune.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk